Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Broholm
Intro
Broholm er som langt hovedparten af hovedgårdene anlagt i middelalderen. Den har ikke ligget i en landsby, men var en enestegård. Ved etapevis inddragelse af jord fra omgivende bebyggelser blev gården opbygget til 50-60 tønder hartkorn, som var det størrelsesniveau, som holdt sig helt til i dag.

H.C. Andersen
Broholm var et yndet opholdssted for H.C. Andersen. Ikke mindre end seks gange var Andersen på Broholm: Juni 1836, 1.-3. august 1836, 8. august 1840, 17. august 1842, 24. juni 1863, 5. juli 1863. Fra 1840 skete besøgene under H.C. Andersens ophold på Glorup. I et brev og to dagbogsoptegnelser omtaler Andersen Broholm:
”Forleden besøgte jeg den gamle Gaard Broholm. »OT.« laae paa Bordet da vi traadte ind i Stuen. Digteren blev derfor særdeles modtaget. Fruen flættede endogsaa en Krands til ham, førte ham op og ned, dækkede op og var nydelig.” (Brev til Edvard Collin 3. juli 1836)

”Kom til Broholm, der nu opbygges; i Taa[r]net var kommet en støbt Jern-Spiral Trappe, den første gjort her i Fyen (i Odense). Den ældste Eier man finder om her er Peder Fikkesen.” (Dagbog, 17. august 1842)

Om Aftenen kjørt med de gule Norrebakker til Broholm, der er tolv Børn, Fruen meget elskværdig; hendes Moder fra Kjøbenhavn var der i Kjøbenhavn. (Dagbog, 24. juni 1863)


Herregården
Broholms bøndergods voksede til 5-600 tønder hartkorn med et maksimum på 648 i 1688. Bøndergodset blev aldrig godt samlet om gården, men gårdenes størrelse blev til gengæld nøje reguleret gennem egaliseringer. Hovedgårdens jorder er splittet op i flere enklaver, pga. de skiftende tilkøb.

I middelalderen indgik Broholm i et godskompleks med det nedlagte Langholm gods og det stadigt eksisterende Tiselholt. I 1749 oprettedes Broholm til stamhus. Stamhuset afløstes i 1930 ved betaling af afgift til staten, men uden at afgive jord. Broholm har – i hvert fald siden 1300-tallet – ligget på den nuværende plads tæt op ad sine enge. Hovedbygningen er fra 1642 og har renæssancepræg. Den firefløjede bygning er omgivet af store voldgrave. Avlsbygningerne er fra 1953.

1800-tallet var en driftig periode, hvor der anlagdes teglværker ved hovedgården ligesom ladepladsen Lundeborg blev opbygget.

Områderne omkring Broholm er kendt for usædvanligt store fund fra jernalderen. Lige overfor hovedgården ligger Møllegårdsmarken, nordens største jernaldergravplads, som Niels Fr. B. Sehested til Broholm begyndte at udgrave i 1800-tallet. I 1980-erne er der udgravet store bopladser i Gudme, og ved Lundeborg har ligget en stor handelsplads. Der har været tale om et helt unikt område med stor kultisk og magtmæssig betydning. Dette understreges dels af guld- og sølvrigdommen, dels af stednavnene Gud-me (gudernes hjem), Gud-bjerg (gudernes bjerg) og Gald-bjerg (offerbjerget). Fyns største jernalderhustomt Kongehallen er fundet i Gudme.


Historiske tildragelser
Niels Fr.B.Sehested (død 1882) grundlagde en stor samling af oldtidsfund og byggede et museum til oldsagerne. Han startede udgravningerne på Møllegårdsmarken, hvor der ligger en stor jernaldergravplads. Udgravningerne er fortsat i dette århundrede. Hannibal Sehested (død 1924) var konservativ politiker og konseilspræsident 1900-01. Det var i den sidste regering inden systemskiftet. Beboere i 1845: Navn;Køn;Alder;Civilstand;Fødested;Erhverv Niels Frederik Bernhardt de Sehested;M;32;Gift;Gudme;Jægermester, stamhuusbesidder Charlotte Kristine Linde;K;26;Gift;Kjøbenhavn;Hans kone Thyra Sehested;K;5;Ugift;Gudme;Deres børn Ida Sehested;K;4;Ugift;do [Gudme];Deres børn Hanibal Sehested;M;3;Ugift;do [Gudme];Deres børn Waldemar Sehested;M;1;Ugift;do [Gudme];Deres børn Hans Frederik Kjær;M;11;Ugift;Marslev, Odense Amt;Pleiebørn Peter Bernhardt Kjær;M;10;Ugift;do [Marslev, Odense Amt];Pleiebørn Jacob Martin Laurits Bernh. Kjær;M;25;Ugift;do [Marslev, Odense Amt];Godsforvalter Harald Julius Beer;M;26;Ugift;Kjøbenhavn;Huuslærer Hans Peter Martin Rasmusen;M;22;Ugift;Nyborg;Contorist Søren Thomasen;M;28;Ugift;Veuflinge, Odense Amt;Skytte Karl Johan Møller;M;26;Ugift;Kjøbenhavn;Tjenere Kristjan Andersen;M;26;Ugift;Brommer, Sorøe Amt;Tjenere Hans Jørgensen;M;32;Ugift;Steenstrup;Tjenestekarle Rasmus Hansen;M;24;Ugift;Brudager;Tjenestekarle Niels Kristjan Pedersen;M;16;Ugift;Kirkebye;Tjenestekarle Rebekka Lemos??;K;25;Ugift;Aalborg;Huusjomfrue Laurentie Nielsine Bech;K;19;Ugift;Kjøbenhavn;Kammerjomfrue Eleonora Eriksen;K;22;Ugift;Svendborg;Tjenestepiger Karen Madsdatter;K;21;Ugift;Østeraabye;Tjenestepiger Maren Nielsen;K;18;Ugift;Gudbierg;Tjenestepiger Ane Kirstine Jensdatter;K;31;Ugift;Skalkendrup;Tjenestepiger Charlotte Sophie Sætter;K;48;Enke(mand);Odense;Tjenestepiger Jens Hansen;M;40;Gift;Aasum, Odense Amt;Forpagter Abel Katrine Rasmusdatter;K;37;Gift;Agedrup i do [Odense Amt];Hans kone Hans Jensen;M;11;Ugift;Fløstrup;Deres børn Rasmus Jensen;M;9;Ugift;do [Fløstrup];Deres børn Lars Kristjan Jensen;M;6;Ugift;do [Fløstrup];Deres børn Johannes Peter Jensen;M;3;Ugift;do [Fløstrup];Deres børn Peder Kristian Jensen;M;1;Ugift;Gudme;Deres børn Jørgen Hendriksen;M;30;Ugift;Skaarup;Tjenestefolk Jørgen Olsen;M;30;Ugift;Hesselager;Tjenestefolk Rasmus Pedersen;M;34;Ugift;Gudme;Tjenestefolk Hendrik Rasmusen;M;26;Ugift;Oure;Tjenestefolk Niels Madsen;M;24;Ugift;Tryggeløv;Tjenestefolk Søren Sørensen;M;50;Ugift;Ovnndrup, Ribe Amt [Ovtrup];Tjenestefolk Lars Kristensen;M;23;Ugift;Give, Veile Amt;Tjenestefolk Ib Jensen;M;20;Ugift;Horring, Ringkjøbing Amt;Tjenestefolk Tobias Bech;M;45;Ugift;Oure;Tjenestefolk Peder Hansen;M;39;Ugift;Svindinge;Tjenestefolk Kristian Hendriksen;M;34;Ugift;Krarup;Tjenestefolk Anders Larsen;M;25;Ugift;Oure;Tjenestefolk Jens Rasmusen;M;32;Ugift;Gudbierg;Tjenestefolk Kristoffer Johansen;M;26;Ugift;Qværndrup;Tjenestefolk Johanne Magrethe Jørgensdatter;K;25;Ugift;Skaarup;Tjenestefolk Karen Hansdatter;K;26;Ugift;Svindinge;Tjenestefolk Mette Kirstine Jensdatter;K;25;Ugift;do [Svindinge];Tjenestefolk Ryborg Mikkelsdatter;K;23;Ugift;Tvede;Tjenestefolk Ane Nielsdatter;K;18;Ugift;Brudager;Tjenestefolk Kirsten Jensdatter;K;26;Ugift;Øxendrup;Tjenestefolk Ane Jensdatter;K;29;Ugift;do [Øxendrup];Tjenestefolk Ane Nielsdatter;K;27;Ugift;Gudme;Tjenestefolk Kristian Frants Møller;M;34;Gift;Ekernførde;Smed Ane Magrethe Henriette Ratsen;K;32;Gift;do [Ekernførde];Hans kone Magdalene Anette Frederikke Møller;K;3;Ugift;do [Ekernførde];Deres børn Ida Marie Katrine Møller;K;2;Ugift;Gudme;Deres børn

Bemærkninger til navnet
Broholm er nævnt første gang i 1326 i formen Broholm. Navnet hentyder til, at Broholm er bygget på to holme forbundet med broer.

Ejerrække
1326 Absalon Jansen Ulfeldt 1473 Johan Fikkesen 1556 Palle v.Mehlen 1611 Claus Brockenhuus 1641 Otte Skeel 1730 Niels Sehested 1985 Birgitte Sehested Grice Under stamhuset Broholm 1750-1930

Litteratur

Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Broholm


Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Broholm


Litografi. Herregården Broholm