Broager Kirke


Broager Kirke med tvillingetårnene. Foto: Kim Holm


Broager Kirke kendes fra 1209. Foto: Kim Holm


Kirkens tvillingetårne. Foto: Kim Holm

Intro

Broager Kirke kendes fra 1209. Den er bygget af munkesten i sidste halvdel af 1100-tallet, først apsis, så kor og så skib. Den romanske bygning havde runde buer og små højtsiddende vinduer.

Tvillingetårnene

Om Broager Kirkes tårn fortæller et gammelt sagn, at i et slot på Smøl Vold boede to søstre, der var siamesiske tvillinger og sammenvoksede ved lænden. Den ene døde før den anden, men man turde ikke skille dem ad for at redde den levende, og nogle dage efter døde hun også.

Den længst levende bestemte, at slot og gods skulle sælges, og en kirke bygges for pengene. Det blev Broager Kirke. Til minde om søstrene blev tårnet rejst med dobbelt spir. Det højeste spir minder om den søster, der levede længst. I realiteten er begge spir lige høje. Fordi de hælder mere eller mindre mod hinanden og mere eller mindre mod øst pga. den fremherskende vestenvind, ser det ud som om, at det ene er højere end det andet, hvis man betragter dem lige øst- eller vestfra.

Kirkens tvillingtårn hævdes at have haft betydning under preussernes bombardement af Dybbøl-stillingen i foråret 1864. Man posterede udkigspost på en gangbro mellem spirene, hvorfra man kunne observere nedslag og korrigere ilden derefter. Skytset har været opstillet ved Gammelmark, så man har skullet sende korrektioner via telegraf.


Kirken

Broager Kirke kendes fra 1209. Den er bygget af munkesten i sidste halvdel af 1100-tallet, først apsis, så kor og så skib. Den romanske bygning havde runde buer og små højtsiddende vinduer. Det meget brede tårn fra omkring 1300 er senromansk, hvorimod spirerne fra omkring 1400 er gotiske.
Ligeledes gotiske og fra omk. 1500 er sakristi og de to sideskibe, der sammen med kirkens hovedskib danner et kors, hvor sideskibene er korsarme. Endnu i gotisk tid er et fladt plankeloft blevet erstattet af høje spidsbuede hvælvinger. Derfor ses i kor og hovedskib et sammenstød mellem det romanske (rundbuede) og det gotiske (spidsbuede).

Kirken er viet til Jomfru Maria, men er bedre kendt for sin tilknytning til Sankt Jørgen. Det skyldes, at det i ældre tid var almindeligt at indrette et kapel, tilegnet Sankt Jørgen, i kirker, der lå ved hovedfærdselsårer, som f. eks. Flensborg Fjord.


Sankt Jørgen og dragen

I nordre korsarm står en figurgruppe fra 1490´erne af Sankt Jørgen som dragedræber. Ligeledes rummer nordre korsarm også kalkmalerier, der viser Sankt Jørgens martyrium.

Figurgruppen er fra 1490'erne, men er stærkt restaureret. Da svenskerne hærgede landet i 1658, havde de hørt, at egnens beboere skulle have gemt deres kostbarheder i dragen, der var hul indvendig. De knuste derfor dragen uden at finde noget. Også hesten slog de hul i bugen på. Den ødelagte gruppe blev flyttet op på kirkens loft, hvor den stod til indtil 1880. Gruppen blev restaureret. Dragen var så ødelagt, at der blev skåret en ny. Der har oprindeligt hørt en knælende jomfru til gruppen, men hun er forsvundet.



Hvem var Sankt Jørgen?

Sankt Jørgen (Jørgen den hellige, Sankt Georg, Ridder Jørgen), (født ca. 275 – 280, død 23. april 303) var en kristen martyr i Palæstina under kejser Diocletians forfølgelser. Han er desuden helgen med helgendag 23. april. Kun lidt er kendt om Sankt Jørgens liv. Han blev født i Kappadokien i det nuværende Tyrkiet. Som officer i Diocletians hær vandt han stor respekt og fik indflydelse ved det kejserlige hof. Det lykkedes ham at omvende kejserinde Alexandra til kristendommen, og dette kan have foranlediget den hidtil temmelig tolerante kejser Diocletian (regerede 284 – 305) til at indlede sin blodige forfølgelse af de kristne. I 303 blev Jørgen pågrebet, torteret og til sidst, sammen med Alexandra, henrettet udenfor byen Diospolis i Palæstina.


Legenden fortæller, at Sankt Georg (græsk/latinsk for Jørgen), ”Vor Herres første ridder”, kom til et land, hvor en frygtelig drage skræmte folk fra vid og sans med sin forgiftede ånde. Hver dag blev der ofret to får til den, men nu var fårene sluppet op og loddet var faldet på prinsessen, Kleodolinde. Klædt som brud var hun gået ud til dragens hule. Sankt Georg gik nu til angreb. Med sin lanse spiddede han dragen, og med sit sværd kløvede han dens hoved og befriede prinsessen fra det onde. Han afslog at modtage gaver for sin dåd bl.a. at få lov til at gifte sig med prinsesse Kleodolinde. Han havde viet sit liv til Jomfru Maria og kunne ikke gifte sig. Men han bad kongen vise de fattige medfølelse.