Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Bro
Intro
Bro er nævnt første gang 1231 i formen Bro. Navnet henviser til den vigtige overgang over Storåen ved Bromøllebro på landevejen mellem Bogense og Middelfart.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 581 ha. store ejerlav var i 1682 kun opdyrket 36%, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets store indhold af skov o. 1800. I 1664 takseredes Broskov til ikke mindre end 300 svins olden. Byen havde i 1682 alsædebrug i 2 vange, hvilket yderligere understreger skovbyspræget. Bro takseredes i 1684 til 78 tdr. htk. mod 90 tdr. i 1844. I Kong Valdemars jordebog optræder Bro under Skovby herred og det er da også rimeligt, at herredsskellet oprindeligt har fulgt storåens løb fremfor Skelbækkens løb. Bro blokudskiftedes i 1784, og siden er 8 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Bro omtales som krongods i kong Valdemars jordebog (1231) og kronen besad da også endnu i 1500-tallet 7 selvejergårde i Bro, medens 3 gårde indtil 1579 lå til Vor Frue Alter i Bogense. De resterende 4 gårde lå o. 1500 til Iversnæs (Wedellsborg). De fordeltes ved det store arveskifte i 1520 med 3 gårde til Kærsgårdsdelen og 1 gård til Enggård (Gyldensteen), der også fik andel i Broskov. Ved 2 mageskifter i 1578 og 1586 afhændede kronen sine ovennævnte 10 gårde til Kærsgård. Hermed var Kærgård kommet i besiddelse af hele byen, bortset fra 2 gårde, der endnu i 1664 tilhørte den øvrige adel. Ejendommeligt nok fortsatte denne situation i endnu 100 år. I 1760 ejede Kærsgård 12 gårde (foruden husene), medens resten af byen (3 gårde) lå under Gyldensteen. Endnu i 1806 var hele byen fæstegods. Den bestod da af 14 fæstegårde og 12 huse, hvoraf 9 med jord. I 1844 var overgangen til selveje afsluttet bortset fra 2 gårde og 7 huse, der endnu var fæstegårde. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er fra 1568 til 1806 uændret 14-15, hvorefter antallet stiger til 20 i 1844 i forbindelse med overgangen til selveje. Herefter falder det atter til 16 i 19o3. Antallet af huse var forholdsvis lavt endnu i 1806, men stiger herefter i normalt omfang frem til 1903, ligesom befolkningsvæksten følger den almindelige trend for herredet. Gårdene var i 1684 forholdsvis små og havde et ret egaliseret præg. I 1664 var således 10 af gårdene på 3-5 tdr. htk. Muligvis er der tale om en (delvis opløst) middelalderlig regulering.

Areal
581 ha heraf opdyrket 1688: 36%.

Driftssystem
Alsædebrug

Udskiftningsår
1784

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke.