Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Brenderup - Gudbjerg Sogn
Intro
Brenderup er nævnt første gang1423 i formen Bendorf. Forleddet er navneordet bregne. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 484 ha store ejerlav var i 1688 kun 29% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets store indhold af skov i kraft af dets placering på overgangen til skovbygden. Ejerlavet takseredes i 1684 til 50 tdr.htk. og i 1844 tilsvarende til 51 tdr. htk. I 1682 havde bebyggelsen almindelig trevangsbrug. Byen er udflyttet og udparcelleret fra Ellerup. En Gammeltofte i Stenvejs Mark vidner om forgængeren for den nuværende bebyggelse. Brenderup stjerneudskiftedes i 1802, og siden er 3 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Sidst i 1400-tallet omtales adskillige selvejergårde i Brenderup. Maribo Kloster synes at have ejet en enkelt gård. I 1544 ejede Hesselagergård (herunder Mullerup) en enkelt gård. I 1664 var Glorup dominerende godsbesidder med 6 gårde. De 3 af disse var at dømme efter deres særlige landgildeydelser - tidligere selvejere. Den sidste af gårdene tilhørte Mullerup. Endnu i 1766 var situationen uændret. Overgangen til selveje var knap nok indledt i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er stort set uforandret fra 1610 til 1903, ligesom hustallets vækst i det 19. årh. er særdeles begrænset. Som følge heraf stagnerer befolkningstallet i det 19. årh. Gårdene var i 1684 i gennemsnit forholdsvis store. Byen synes egaliseret i forbindelse med udskiftningen.

Areal
484 ha heraf opdyrket i 1688: 29%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1802

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning, uregelmæssig stjernefigur omkring byen - blokke i den vestlige del.