Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Brenderup - Brenderup SognIntroBrendeurp er nævnt første gsng 1319 i formen Braguathorp. Forledder er enten plantenavnet bregne eller navneordet brækni, der betyder bevoksning af bregner. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.LandsbyenLandsbyens jordtilliggende
Af det 480 ha. store ejerlav var i 1682 53% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med herredgennemsnittet. På grund af det ekstensive 2-vangsbrug takseredes byen ret lavt til 78 tdr. htk. i 1684 mod 100 tdr. i 1844. Byens ejerlav havde endnu i 1800 et betydeligt indslag af skov. I 1664 matriklen takseredes skoven til 55 svins olden, men skoven var da forhugget. I 1495 bekræftede et tingvidne præstegårdens stufjord ved Padevad (i ejerlavets nordvestligste hjørne), som præsten selv havde ladet rydde.
Omkring 1800 berømmedes Brenderup sogn for 'de mest formuende fæstebønder i Fyn' delvis på grundlag af humleavlen, der ved salg ud af sognet o. 1800 indbragte 6000 rdl årlig og gav næring til mange husmænd. Af det oprindeligt meget store ejerlav er senere udparcelleret Vejrup (nu i Ingslev sogn) og Højrup (senere delt i skovs- og Å-Højrup). Brenderup blokudskiftedes år 1780, og siden er 4 gårde flyttet ud.
Godsejere og selvejere
Brenderup domineredes i senmiddelalder af selvejere og gejstlige besiddelser. I 1319 erhvervede Vor Frue skole (Odense Provsti) 1 gård i Brenderup medens Skt. Hans Kloster i Odense i senmiddelalderen erhvervede 6 gårde i byen. Hertil kommer præstegården.
Kronen var i 1586 i besiddelse af i alt 5 selvejergårde. Med reformationen synes kronen således at være kommet i besiddelse af i alt 13 gårde i byen. De to sidste tilhørte i 1520 Ivernæs (Wedellsborg). Ved det store skifte dette år fulgte disse gårde imidlertid Enggård (Gyldensteen) og ikke Kærsgård delen.
Med Kærsgårds etablering som (nabo-) hovedgård i løbet af 1500-tallet indledtes en godssamling. Endnu i 1664 var Kærsgård dog kun kommet i besiddelse af halvdelen af gårdene og efter krongodsets frasalg var byen o. 1760 ligeligt fordelt mellem Kærsgård og Gyldensteen med hver 6 gårde.
I 1806 var der foruden præstegården 12 fæstegårde, 6 små selvejersteder og 32 huse i byen. De små selvejersteder var opstået ved udstykning af 3 selvejergårde. I 1844 var overgangen til selveje stort set afsluttet for gårdens vedkommende, medens der stadig fandtes 17 fæstehuse.
Landsbyens udvikling
Antallet af gårde er uforandret fra 1568 til 1774 og stiger herefter beskedent i forbindelse med overgangen til selveje. Hustallet er usædvanligt højt allerede i 1600-tallet og ekspansionen fortsætter i de følgende århundreder i høj grad på basis af humleavlen. Som helhed er befolkningsvæksten fra 1787 til 1901 knap nok af normalt omfang. Gårdene var i 1688 forholdsvis små. Byen synes aldrig egaliseret.
Igennem det 20. årh. har byen udviklet sig som bymæssig bebyggelse med særskilt stationsby.
Areal480 ha heraf opdyrket 1688: 53%.DriftssystemTovangsbrugUdskiftningsår1780UdskiftningstypeBlokudskiftning mange små regelmæssige blokke.
Brenderup Station. Damplokomotiv.
Brenderup Station. Damplokomotiv.
Brenderup Kirke. Billede fra DIS Danmark