Bremersvold

Bremersvold set fra luften

Intro

Siden 1587 har hovedgården heddet Bremersvold. Det var Mogens Gøye (1547-1608) der samlede landsbyen Galmindrup og herregården Kelstrup, hvor familien Gøye stammede fra. 1844 arvede familien Raben Bremersvold, der blev en del af Ålholm.

Prioritet 1
Kulturmiljøet omkring Bremersvold er ganske uspoleret. Der er ikke kommet nye bygninger til eller udstykket husmandskolonier.
Kilde: Julie Fryd Johansen: Landsbykataloget. Kulturmiljøer i Lolland Kommune. 2007 s 40ff.

Kammerherreinden og den bitre arvestrid. Familien Raben overtog Bremersvold og nabogodset Kærstrup i 1726. Kammerherre Sophus Frederik Raben-Levetzau døde i 1828, horefter hans enke ”kammerherreinden” Charlotte Raben-Huitfeld-Levetzau førte Bremersvold og Kærstrup videre. Da også hendes 3. og sidste barn døde, ønskede kammerherreinden, at hendes brors søn, der havde hjulpet hende med driften, skulle arve. Derimod ønskede hendes mands familie at overtage godserne. Kammerherreinden døde i 1843 og I 1844 besluttede højesteret, at det var familien Raben, der havde retten til Bremersvold. Kærstrup blev solgt og Bremersvold blev en del af Ålholms besiddelser.

/Henning Aggerholm
Anverndt litteratur: Trap Danmark IV,3 Maribo Amt, 1955 s 804f C C Haugner: Lolland. Historie, Topografi, statistik bd. V, 1928 s 232ff Julie Fryd Johansen: Landsbykataloget. Kulturmiljøer i Lolland Kommune. 2007 s 40 ff. Svend Jørgensen: Lolland Falsters Herregårde I fortid og nutid. 1938 s 166 ff