Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Bregninge - Tåsinge
Intro
Bregninge er nævnt første gang 1375 i formen Bregning. Navnet er afledt af plantenavnet bregne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 144 ha store ejerlav var i 1688 80% opdyrket. Bregninge havde imidlertid integreret dyrkningsfællesskab med udflytterbyerne Knudsbølle og Bjernemark, hvorfor ejerlavsgrænserne først fastlagdes ved udskiftningen. Opdyrkningsprocenten må derfor tages med forbehold. Byen havde trevangsbrug og takseredes i 1684 højt på grund af den intensive opdyrkning til 40 tdr. htk. mod 25 tdr. i 1844.

Byens jorder var ret dårlige, og i 1572 hedder det, at præstegården kun havde boghvedejord og sandjord. Den kom da også til at ligge øde 100 år frem, og i 1668 var der bygget 2 små gadehuse på dens plads.

Af det oprindelige ejerlav er udparcelleret udflytterbyerne Bjernemark og Knudsbølle samt hovedgården Kærstrup, der senere flyttedes og skiftede navn til Valdemarslot. I 1572 havde præstegården andel i Bregninge Skov og i Byskov. Den sidste synes senere forsvundet. Bregninge blokudskiftedes i 1787, og siden er 3 gårde udflyttet.

Godsejere og selvejere
Under bispelenet Kærstrup hørte i senmiddelalderen 4 fæstegårde (heraf 1 ugedagsmand) og 1 kirkegård i Bregninge. Ved reformationen overtog kronen godset, men da kronen atter afhændede det i 1573 fulgte med Kærstrup kun 2 gårde og 1 jord i Bregninge. Endnu i 1610 optræder 2 af byens gårde da også som skattepligtige og har altså følgelig ikke tilhørt den indensogns hovedgård.

Efter en kortvarig godsopløsningsperiode og konfiskation af godset i 1663 samledes byen atter (bortset fra præstegården) under Valdemarslot, der i 1767 havde 4 egaliserede gårde a 6-0-1-1 tdr. htk. 6 huse og 2 vejrmøller. Endnu i 1903 lå byen samlet under Valdemarslot.

Landsbyens udvikling
Antallet af gårde i byen daler fra 7 i 1572 til 5 i 1774 delvis i forbindelse med en egalisering. På grund af den manglende overgang til selveje er hus- og befolkningstallets vækst i det 19. årh. ret beskeden. Byens gårde var i 1684 forholdsvis store. Byen egaliseredes rimeligvis mellem 1664 og 1684 og egaliseredes i så fald endnu én gang inden 1767.


Areal
144 ha heraf opdyrket 1688: 80%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1787

Udskiftningstype
Blokudskiftning.


Bregninge Kirke


Bregninge Kirke, Tåsinge. Billede fra DIS Danmark