Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Bredagerskolen
Intro
Bredagerskolen i Jelling blev til som et supplement til Smededamskolen. Smededamskolen tjente som statsøvelsesskole for Jelling Statsseminarium og blev for en stor dels vedkommende finansieret af staten.

Bredagerskolen
I begyndelsen af 1970erne var det klart, at Smededamskolen ikke længere kunne rumme elever og seminariestuderende. En eller anden form for udvidelse var derfor nødvendig. Efter nogen diskussion blev det besluttet at bygge en helt ny skole i stedet for at udvide den eksisterende. Det sidste ville blive noget vanskeligt, da det krævede, at flere beboelser måtte rives ned. Samtidig ville udenoms arealer blive små og udvidelsesmuligheder ringe. På grund af besparelser blev byggeriet af den nye skole inddelt i to faser. Den første fase rummede lokaler for 1.-6. klassetrin og blev taget i brug i august 1976. De ældste elever fortsatte deres skolegang på Smededamskolen. I efteråret 1982 blev den anden fase af byggeriet taget i brug. Man rådede nu over en ”hel” skole med en idrætshal. I dag er Bredagerskolen en del af UNESCOs skolenetværk. UNESCO skolenetværk startede i 1953 og har i dag over 7.000 deltagende skoler fordelt på 171 lande. Skolenetværket er også kendt som ASP-net, hvor ASP står for Associated Schools Project Network. Formålet med netværket er "at fremme dialog og samarbejde på tværs af landegrænser, kulturer og kontinenter for derved at bidrage til fredelig sameksistens og til udvikling af kultur og uddannelse for fred – helt i tråd med FN’s og UNESCO’s værdigrundlag og opgave". Litteratur: Leif Baun Christensen m.fl.: Jelling – det gamle kongesæde i vækst, s. 176-182 www.unesco-asp.dk