Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Bred
Intro
Bred er nævnt første gang 1376-87 i formen Breth. navnet er afledt af adjektivet breth, som betyder bred. En mulig årsag til navnet kan være, at byen ligger på et stort fladt område ved Brændeåen. En anden mulighed er, at Bred er et ældre navn for den betydelige Brændeå.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 551 ha store ejerlav var i 1682 37% opdyrket, hvilket er forholdsvis lavt men typisk for skovbygden. Endnu i 1664 takseredes byens skove for 96 svins olden, men omkring 1800 var skovene stort set forsvundne. Dette er typisk for området, idet den første selvejergeneration (fra 1764) gjorde et voldsomt indhug på skovene. Bred havde i 1682 trevangsbrug med en supplerende lille mark i årlig drift. På grund af den lave opdyrkningsgrad vurderedes hartkornet ret lavt til 61 tdr. htk. i 1684 mod 88 tdr. i 1844. Bred synes, som de øvrige landsbyer i Vissenbjerg sogn, at være opstået ved en sprængning og udparcellering i stjerneudskiftningsform af en stor centralby omkring kirken (E. Porsmose: Den regulerede Landsby. 1981, s. 181 f). Formentlig er dette sket i ældre middelalder. I senmiddelalderen er af Bredejerlavet udskilt enestegården Kådekilde, der i 1664 opføres som en af gårdene i Bred by. Bred blokudskiftedes i 1789, og siden er 4 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Byen husede i senmiddelalderen 4 kron-selvejergårde, men domineredes i øvrigt af gejstlige besiddere. Dalum Kloster besad i 1533 5 egaliserede gårde i Bred samt enestegården Kådekilde. Vissenbjerg kirke havde 1 bol i byen, medens Skt. Knuds Kloster i Odense erhvervede 1 gård i Bred o. 1380. Med reformationen blev kronen således omtrent enebesidder, og denne situation holdt sig endnu i 1660, hvorpå imidlertid fulgte en periode med krongodsudlæg. Ved den store krongodsauktion i 1764 overgik størsteparten af Vissenbjerg sogn til selveje, eller rettere gårdene gjorde det. I 1806 bestod Bred ejerlav (incl. Kådekilde) af 16 selvejergårde, 22 fæstehuse og kun 6 selvejerhuse. De nyetablerede selvejergårdmænd fastholdt længe deres fæste-underbrug. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i Bred synes igennem 1500-1600 og 1700-tallet at have ligget på 11-12, men efter overgangen til selveje var hustallet allerede usædvanlig højt i 1774. I 1800-tallets 2. halvdel startede Bred sen udvikling som stationsby, hvilket resulterede i en kraftig hus- og befolkningsvækst frem til 1903. I dag er Bred en bymæssig bebyggelse. Gårdene var i 1684 forholdsvis små, som typisk for skovbyeden. I 1664 var der blandt gårdene 1 bol på 1 tdr. htk. samt 7 smågårde a 3-4 tdr. htk. Disse smågårde har været udsat for en tidlig lodsejervis egalisering.

Areal
551 ha heraf opdyrket 1682: 37%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Blokudskiftning blokke af meget varierende størrelse og figur - afh. af terrænet.


Landsbyen Bred. Bredgade med købmandsforretningen og bagved Uldspinderiet, som senere blev El-værk. Billedet tilhører Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv.


Bred skole. Billedet tilhører Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv.


Landsbyen Bred. Købmandsforretningen, der blev til Bred Brugs. Billedte tilhører Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv.


Landsbyen Bred. Bredgade, ca. 1910. Billedet tilhører Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv.