Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Brandts Klædefabrik
Intro
Det store fabriksanlæg i midten af Odense består af forskellige bygninger, der er opført fra midten af 1800-tallet og frem til efterkrigstiden.

Industri
Brandts Klædefabrik er uden tvivl Odenses bedst kendte industrielle miljø og betragtes som et af de mest succesfulde bevarings- og genanvendelsesprojekter i Danmark gennem de seneste to årtier. Brandts Klædefabrik opstod på grundlag af en ældre farverivirksomhed i hovedgaden Vestergade og voksede fra etableringen i 1869 til at blive byens største tekstilfabrik med et omfattende fabrikskompleks, der strakte sig langs den smalle grund i hovedgaden bagud til et større nordligt område med store etagebygninger. Bygninger fra hundrede års industriudvikling Klædefabrikken er med bevaringen af bygninger lige fra etableringen i midten af 1800-tallet til efterkrigstiden et pædagogisk eksempel på fabriksbyggeriets udvikling i hele hovedindustrialiseringsperioden og et eksempel på tekstilindustriens arbejdsbygninger og de typiske elementer, der indgik heri. I hovedtrækkene består Brandts Klædefabrik af et klassicistisk forhus fra 1857 mod Vestergade, desværre den eneste fredede bygning i hele komplekset. Bag ved dette hus, der blandt andet tjente som bolig i fabrikken første tid, følger den ældste baggård, hvor den første bebyggelse klumpede sig sammen om det gamle farveri. Klædefabrikkens kedelhus fra 1869 er bevaret nordligt i forgården. Herefter følger den lange smalle passage mod nord, hvor der sidst i 1800-tallet var lagt spor til små vogne, der skulle hjælpe med at forbedre den noget vanskelige transport på grunden midt i byen. På hver side findes karakteristiske bygninger, til højre gulstensbygninger fra 1880’erne til spinderi og på venstre hånd det lave karakteristiske farveri fra 1930. For enden af passagen åbner området sig med et stort fabrikskompleks bestående af Svendehjemmet fra 1930 på højre hånd, den ældste fabriksbygning – Mellembygningen – fra 1886, oprindelig med dampdrevet elevator, og til venstre den store jernbetonbygning med udfyldningsmurværk berappet med fabrikkens karakteristiske grå bastardmørtel. Bygningen var en af byens tidlige jernbetonbygninger af Christiani og Nielsen i 1920. Kun forhuset mod Vestergade er fredet. Klædefabrikken reddes fra nedrivning Klædefabrikkens bevaring var ingen selvfølge, da den lukkede i 1977, og nedrivning var i allerhøjeste grad en mulighed. Den lokale arkitekt Kristian Isagers blik for industrialismens bygninger og et stærkt engagement sikrede, at bygningerne fastholdt deres væsentligste kvaliteter i det udviklingsprojekt, som de jyske købmænd Keld Droob og John Hanssen gennemførte i samarbejde med Odense Kommune fra 1982. Fabrikken står i det ydre velbevaret, men indvendig er det lidt ærgerligt at der inden døre ikke så mange detaljer tilbage. I dag huser Brands Klædefabriks gamle bygninger Danmarks Mediemuseum, Kunsthallen Brandts, Museet for Fotokunst og Tidens Samling.


Brandts Klædefabrik.


Brandts Klædefabrik. Væveri.


Brandts Klædefabrik. Bygningen mod Vestergade 73, Odense.


Brandts Klædefabrik.


Brandts Klædefabrik. Valkeri.


Brandts Klædefabrik. Rueri.


Brandts Klædefabrik. Pakrum.


Brandts Klædefabrik. Maskinhallen.


Brandts Klædefabrik. Kontoret.