Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Brandts KaserneIntroI 1887 byggede købmand Brandt en kaserne på hjørnet af Indre Vordingborgvej og Ostenfeldsvej.
Kasernen lukkede i 1923, da 4. Dragonregiment forlod Næstved.
I dag er der privat beboelse i den tidligere kaserne.Rytterkaserne
Brandts Kaserne var en rytterkaserne ligesom Sanders Kaserne og statskasernen Grønnegade Kaserne.
Fælles for rytterkasernerne var, at der både skulle være plads til soldaterne og deres heste. Der skulle også være plads til militære øvelser, og de foregik blandt andet på kasernens gårdsplads.
Heste og mændBrandts Kaserne var sammen med Sorterups Kaserne i Grønnegade og Sanders Kaserne i Ringstedgade byens tre største private kaserner fra midten af 1800-tallet og frem til 1923.
På Brandts Kaserne var der plads til 60 soldater i hovedbygning, der ligger ud til Indre Vordingborgvej. I staldbygningen var der plads til 70 heste.
Farvel til dragonerneI 1923 red 4. Dragonregiment for sidste gang rundt i Næstved. Det blev et sørgeligt farvel, for folk i Næstved havde vænnet sig til, at dragonerne var en stor del af byens liv - ikke mindst kærlighedsliv og handelsliv. Flere af soldaterne havde stiftet familie i byen, og dragonernes mangeårige tilstedeværelse i bybilledet gav indtrykket af, at dragonerne var en del af Næstved, som ikke kunne undværes.
Et poetisk farvel
Dragon Anders Andersen satte ord på dragonernes farvel til Næstved sådan her:
Den høje Ridebane med de lyse Minder gemt
Byen har nu dine Sider klemt.
De lyseblaa Dragoner kun i Drømme rider der,
Og Byens Øjne ser dem aldrig mer.

Dragon til hest foran porten til Brandts Kaserne.

Postkort der viser Brandts Kaserne på Indre Vordingborgvej.

Porten foran Brandts Kaserne.