Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Brandsø, langdysse
Intro


Fortidsmindet
En anløben langdysseNordvest for Bågø ligger på Brandsø, der ejes af godset Wedellsborg, en dysse, som blev foreviget af kunstneren Dankvart Dreyer i 1842 på maleriet ’’Udsigt over Brandsø’’, der kan ses på Fyns Kunstmuseum. Maleriet er nok det mest berømte fynske af sin slags med et fortidsminde som hovedmotiv. Et par hundrede meter øst for Dreyers dysse ligger en nogen anløben langdysse med to ødelagte kamre. Dyssen ligger på øens højeste punkt - 8 m. over havet - og lokaliteten går under navnet Svenskehøj. Ikke fordi der ligger en hob svensker soldater begravet her, men fordi Karl Gustaf på sin vej over Lillebælt fra Sønderjylland til Fyn passerede forbi. Det var i 1658. E. Albrectsen konstaterede i 1954 efter at have besigtiget dyssen; ’’En langdysse, ’’Svenskehøj’’, 20 m lang, i vsv-ønø., 11 m bred, 1,25-1,50 m høj. 6 m fra vestenden et udgravet kammer med længderetning på tværs af dyssen, 1,75 m l., 0,80 m br.; sat af 6 bæresten; dækstenen mangler. 5 m fra østenden et kammer med længderetning på tværs af dyssen, 2,15 m l., 0,75 m br; 5 bæresten synlige; dækstenen mangler. Der forefindes 19 randsten, for størstedelen væltede eller forslæbte. Fredl. 11/3-1924. Samme tilstand forefandtes ved besigtigelsen maj 1954; mindesmærket vanskeligt tilgængeligt på grund af tæt, på sine steder uigennemtrængeligt buskads.’’


Dankvart Dreier: Stensætning på Brandsø. FKM/2004