Brandorffsvej
I. O. Brandorff. Kolding Stadsarkiv
Brandorffsvej. Kolding Stadsarkiv
Intro
Brandorffsvej er et gadenavn fra 1937, og er opkaldt efter købmanden og Koldings, indtil videre, eneste æresborger I. O. Brandorff. Tidligere hed vejen Grønnebæksvej. Vejen blev forlænget 4. november 1946.
Jeppe Oluf Brandorff (1854-1938), der som voksen altid skrev sig som I.O. Brandorff, blev født 26. november 1854. Faderen Peter Brandorff var gårdmandssøn fra Stepping og drev en mindre købmandshandel, der blev suppleret med klubdrift. Faderen var også medlem af Kolding Byråd 1859-1876.
Efter skoletiden blev I.O. Brandorff medhjælper i faderens butik, kun afbrudt af 3 måneders læretid i en købmandshandel i Haderslev. 1874 mødte han sin kommende hustru, Frederikke Grube. Hun var bedre uddannet end Jeppe - hun var lærerinde på en af byens private pigeskoler - og det ansporerede ham til at videreuddanne sig. Han søgte at dygtiggøre sig i fremmedsprog, og i 1875 påbegyndte han en et-årig højere handelsuddannelse ved Grüners Handelsakademi i København, fik gode lærere, og afsluttede uddannelsen med 1. karakter. Han fik straks arbejde i København, men vendte tilbage til Kolding og blev gift 1880.
Den unge købmand begyndte for sig selv. Med faderens hjælp købte han en forretning i Låsbygade, og her handlede han i nogle år med kolonialvarer, jern, kul, fajance, vin samt diverse fødevarer og andet, som omegnens bønder solgte ham. Efterhånden specialiserede han sig i byggematerialer, og i 1885 solgte han forretningen i Låsbygade og købte en ny i Munkegade. Den udviklede sig til en af byens største, og i 1894 byggede han den flotte, røde bygning, der endnu ligger på Jernbanegade 44.
Brandorff var fra begyndelsen aktiv i byens liv, først som medlem af Handelsstandsforeningen, hvor han blev valgt til sekretær og bestyrelsesmedlem af den aftenskole, som foreningen havde oprettet. Han havde tillidsposter i en lang række foreninger, af hvilke Kolding borgerlige Skydeselskab på grund af sin ærværdige historie nok stod hans hjerte særligt nær, og som han gennem en lang årrække var formand for. Politisk var han konservativ og støttede af sit fulde hjerte Estrup og de provisoriske finanslove, som Venstre i mange år forgæves kæmpede imod. I perioderne 1897-1903, 1909-1913 og 1916-1917 var han medlem af Kolding Byråd, og fra 1901 til 1920 var han tillige ansat som byens kæmner.
Byen var inde i en rivende udvikling, og I.O. Brandorff var med i det hele. Vandværket, elværket, slagteriet, mælkekontrollen, havnen, jernbanerne, kirkegårdene, ældreomsorg, børnebespisning og ligbrændingssagen kan nævnes. I mange år var han formand for hegns- og vandsynet.