Branden i Varde 1821


Sct. Jacobi kirke på Torvet i Varde overlevede branden i 1821. De middelalderlige gadeforløb blev bevaret ved, at man genopførte husene oven på de gamle tomter. Fotograf: Charlotte Lindhardt, 2005. Ribe Amt

Intro

De fleste af Vardes bygninger er opført efter de to store brande i 1779 og 1821. Ved den sidste brand lykkedes det i første omgang at slukke ilden, men den blussede op igen med katastrofale følger.

Bybranden

Branden hærger

Den 14. juni 1821 udbrød der brand i skrædder Christen Dyres hus i Nørregade 5. Snart havde ilden fat i fire andre huse, og den bredte sig op mod Nørreport og Vesterport. Skomager Morten Jonassen var i marken, da han så ildskæret fra byen. Han skyndte sig hjem til sit hus i Grydergade, hvor ilden var på vej hen. Sammen med konen og børnene blev indboet bragt i sikkerhed. Ilden bredte sig til taget på huset, og sammen med slagter Schmidt skyndte han sig op for at slukke den. Efter en time lykkedes det at slukke branden, og skaderne var begrænsede. På loftet af skomagerens hus fandt slagteren en træsko med bunden i vejret, og i træskoen lå en stor glød. Det lignede ildspåsættelse, og Morten Jonassen kunne ikke forklare, hvordan det kunne være gået til. Efterfølgende fik Morten Jonassen brandvagten for at hindre en ny ildebrand, men en halv time senere brændte huset igen. Han havde været nødt til at forlade sin post, fordi konen var besvimet efter anstrengelserne. Husene på begge sider og overfor stod i flammer, og en stor del af byen brændte. Først flere timer senere fik man stoppet ilden, som havde fortæret 66 bygninger.

Retsligt efterspil

Næste aften skulle Jens Lankens søn hente tørv ind til ildstedet. Han fandt en tørv med ild i, og Jens Lanken blev arresteret på mistanke om ildspåsættelse. Kort efter blev han løsladt, og denne lille brand blev aldrig opklaret. Men dette gjorde, at ilden i Morten Jonassens hus igen blev undersøgt, og han blev nu arresteret sammen med sin kone.

Sognepræsten fortalte, at Morten Jonassen overfor ham havde tilstået ildspåsættelsen af sit eget hus. Skomageren havde en stor familie, og under den første mindre brand fik han den idé, at forsikringssummen ville kunne forbedre deres levevilkår. Morten Jonassen havde derfor taget en glød fra arnen og anbragt den i en træsko mellem noget løst halm på loftet. Da ilden tog til, havde han og slagteren slukket den, og faren syntes forbi. Imidlertid var ilden blusset op igen, da hans kone besvimede, hvorefter store dele af Varde brændte. Det lille nummer med ilden i træskoen viste sig at få langt mere vidtrækkende konsekvenser, end skomageren havde regnet med.

Morten Jonassen blev anbragt i rådhusets fangehul og lagt i lænker, som i dag findes på Museet for Varde By og Omegn. Under retssagen blev Morten Jonassen beskrevet som en brav, stille, ædruelig og retskaffen mand, hvorfor hans udåd vakte stor bestyrtelse. Byens borgere havde trods deres egen ulykke stor medlidenhed med skomagerfamilien, og da deres hus skulle sælges blev det derfor pålagt køberen at indrette et værelse, hvor Morten Jonassens kone kunne nyde fri bolig. Den 9. februar 1822 blev Morten Jonassen halshugget, men slap dog for at blive lagt på hjul og stejle. Liget blev lagt i en kiste og begravet på retterstedet, men ifølge sagnet gravede en gruppe mænd kisten op om natten og flyttede den til kirkegården ved Sct. Jacobi kirke. De gravlagde ham i gangen, hvor de slettede alle spor efter sig. Efter branden blev husene genopbygget ovenpå tomterne, og derved blev det gamle gadeforløb bevaret.