Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
BrahetrolleborgIntroGodset Brahetrolleborg er meget gammelt. Det blev grundlagt i 1172 som cistercienserklostret Insula Dei eller på dansk Guds ø. Guds ø blev efterhånden til Holm, som jo også betyder ø.HerregårdenVed reformationen i 1536 overgik Holme Kloster til kongen. På det tidspunkt var der knyttet 122 fæstegårde til klosteret, hvad der vidner om et meget stort godskompleks. Allerede da var gårdenes størrelse stærkt påvirket af godset. I de 6 landsbyer Fleninge, Fagsted, Grønnerup, Hågerup, Brænde Lydinge og Lydinge Gårde var gårdene indenfor hver landsby gjort lige store. Dette lettede regnskabsarbejdet. I 1588 oprettedes hovedgården Brændegård. Mange gårde lå i små skovlandsbyer, eller var små enestegårde, der var anlagt i skoven.
I 1672 oprettedes et baroni bestående af Brahetrolleborg og Brændegård. Under baroniet hørte 6 kirker.
I slutningen af 1700-tallet indtrådte en særlig æra for baroniet, da Johan Ludvig Reventlow tog fat på en modernisering. Hele godset blev opmålt, gårdene udskiftet fra landsbyfællesskabet og mange gårde blev flyttet ud på deres marker. Skove og marker blev indhegnet med stengærder, og hoveriet blev afskaffet. I 1777 blev træhest og gabestok brændt. Skovene blev under Johan Ludvig Reventlow udvidet betydeligt. Sognets nye bebyggelser fik særegne navne. Viborg, Korinth, Plovheld, Venskabsminde og Nøjsomglæde, for blot at nævne nogle. Digteren Jens Baggesen og Reventlows kone Sibylle fandt på de fleste. Der blev bygget folkeskoler, landets første lærerseminarium, Bernstorffsminde 1795, og et høravlingsinstitut, Lykkenssæde. Desuden blev der etableret virksomheder for at skabe beskæftigelse af og udviklingen i landbefolkningen. Fx et garveri og et hammerværk, som lavede leer og plovjern. Hammerværket ses endnu som ruin. Ved Spanget blev der bygget et drejels- og damaskvæveri i 1792. Det blev senere omdannet til arbejderboliger, der var knyttet til virksomhederne.
Brahetrolleborgs hovedbygning kan fint ses fra offentlig vej. Den er en af de ganske få fynske herregårdsbygninger, der har rødder tilbage til middelalderen. Nordfløjen er den oprindelige klosterkirke. Denne og østfløjen er fra 1200-tallet, mens syd- og vestfløjen i det firefløjede anlæg kan føres tilbage til 1400-tallet. Til sammen udgør bygningsanlægget Danmarks bedst bevarede cistercienserkloster. Bortset fra kirken fremstår bygningerne i dag med de rå mure synlige, således at de talrige forandringer fra forskellige tider umiddelbart kan ses.Historiske tildragelserBrahetrolleborg har været ejet af mange markante personer fra det danske kulturliv og statsadministration. I 1700- og 1800-tallet tog de skiftende ejere flere initiativer til oprettelse af mindre industrier.
Allerede i 1783 oprettede den daværende ejer af Brahetrolleborg en folkeskole i Gerup. Kort tid efter oprettede han et seminarium kaldet Bernstorffminde.
Brahetrolleborg var ligeledes i første række ved gennemførelsen af landboreformerne vedrørende ophævelsen af hoveriet og udskiftningen.
Hovedbygningen, avlsgården, kirken og de øvrige bygninger omkring godset er i øjeblikket under en større restaurering.
Beboere i 1845:
Navn;Køn;Alder;Civilstand;Fødested;Erhverv
Kammerherre og kommandeur af Dannebrog greve Ditlev Christian Ernst Reventlow;M;63;Gift;Her i sognet [Brahetrolleborg];Lehnsbesidder
Josephine Charlotte Dorthea Christiane Reventlow fød Schimmelmann;K;54;Gift;Hamburg;Hans gemalinde
Julie Wilhelmine Wohlborg;K;11;Ugift;do [Hamburg];Deres pleiedatter
Madamoiselle Ko??garten;K;42;Ugift;do [Hamburg];Selskabsdame
Claus Henrik Jørgensen;M;32;Ugift;Norup sogn, Odense Amt;Tjener hos herskabet
Susanne Charlotte Hildebrand;K;29;Ugift;I Rusland;Kammerjomfru
Jensine Pedersen;K;34;Ugift;Horne sogn, Svendborg Amt;Syepige
Johanne Andersen Krog;K;33;Ugift;Her i sognet [Brahetrolleborg];Stuepige
Marie Pedersen;K;24;Ugift;do [Brahetrolleborg];Stuepige
Maren Olesen;K;41;Ugift;Bogense;Huusholderske
Marie Pedersen;K;31;Ugift;Her i sognet [Brahetrolleborg];Kokkepiger
Maren Henningsdatter;K;32;Ugift;do [Brahetrolleborg];Kokkepiger
Maren Pederline Jensen;K;25;Ugift;Seden, Odense Amt;Bryggerpige
Anne Kirstine Sørensen;K;26;Ugift;Her i sognet [Brahetrolleborg];Malkepige
Hans Henriksen;M;37;Ugift;Her i sognet [Brahetrolleborg];Gaardskarl
Lars Rasmussen;M;58;Ugift;Vester Aaby, Svendborg Amt;Vægter
Mads Hansen Møller;M;32;Ugift;Hesselager, Odense Amt;Kudsk
Peder Pedersen;M;25;Ugift;Qværndrup, Svendborg Amt;Staldkarl
Peder Rasmussen;M;32;Ugift;Aggerup??, Svendborg Amt;Materialkarl
Rasmus Pedersen;M;76;Ugift;Her i sognet [Brahetrolleborg];Forhenværende kudsk
Lorenz Hansen;M;57;Ugift;Nordborg paa Als;Organist ved Trolleborg kirke
Bemærkninger til navnetBrahetrolleborg var oprindelig et cistercienserkloster grundlagt i 1172. Det nævnes første gang i 1281 i formen Holm. I 1568 bestemtes det at Holmekloster skulle kaldes Rantzausholm efter Henrik Rantzau. Sit nuværende navn Brahetrolleborg fik gården senest i 1688 hvor den i 1688-matrikken kaldtes Brahe Trolleborg. Navnet skyldtes det daværende ejerpar Birgitte Trolle og Manderup Brahe.Ejerrække1172 Cistercienserkloster
1536 Kronen
1541 Jacob Hardenberg
1551 Kronen
1568 Henrik Rantzau
1635 Anne Lykke
1646 Kaj Lykke
1661 Kronen
1664 Chr. Gabel
1667 Birgitte Trolle
1722 CD. Reventlow
1986 O.D.F. Reventlow-Mourier
Under baroniet Brahetrolleborg 1672-1924Litteratur
Tryk i farver, herregården Brahetrolleborg.

Herregården Brahetrolleborg

Brahetrolleborg set fra luften fra vestsydvest

Tryk. Herregården Brahetrolleborg. I forgrunden smedejernsbro.

Litografi. Herregården Brahetrolleborg. Tekst: Brahetrolleborg i Fyen, forhen Insula Dei, Holmekloster. Rantzausholm.

I baggrunden til venstre ses etageboliger i Sofielundsparken ved Arne Poulsens Vej, ca. 1977.
I baggrunden til højre ses beboelsesejendomme ved Jellingvej, og i forgrunden ses de beskyttede boliger ved Hovergården på Storegårdsvej 104-150.
Fotograf: Osk