Brahesborgladen i Den Fynske Landsby


Brahesborgladen i Den Fynske Landsby.


Laden ved Brahesborg, nu står den i Den Fynske Landsby. Foto: H. Lønborg.


Laden ved Brahesborg, nu står den i Den Fynske Landsby.


Brahesborgladen i Den Fynske Landsby. Foto: Anders Myrtue.


Brahesborgladen i Den Fynske Landsby.

Intro

Den store røde bindingsværkslade (hus nr. 20) i to etager stammer fra hovedgården Brahesborg ved Assens. Bygningen er en typisk rennæsancebygning i solidt tømmer. Den fungerede oprindeligt som kornmagasin, og idag huser den kontorer.

Byggeskik og bygningshistorie

Brahesborgladen er en typisk renæssancebygning med udkragning af øverste stokværk. Den er bygget af særdeles solidt tømmer, hvilket er typisk for by- og hovedgårdsbygninger fra 15-1600-tallet. (Se også Præstegården). Træet er af eg, og tavlene er fyldt ud med brændte sten. Taget er med vingetegl. Man må forestille sig en række ombygninger gennem tiden. Ikke mindst i det indre, som tjener nutidens formål.


Østrupgård og Brahesborg

Brahesborgladen lå muligvis oprindelig på Østrupgård, som er en lille hovedgård, der var en del af det store grevskab Brahesminde på Sydfyn. Noget taler for, at netop denne bygning blev nedbrudt af godsejer Jørgen Brahe, som købte Østrupgård i 1632. Han lod efter 1638 genopføre en nedbrudt bygning fra Østrupgård på hovedgården Bispbo (senere Brahesborg). På Brahesborg lå laden lidt yderligt placeret nord for hovedbygningen, og mens ældre avlsbygninger i flere omgange gik til ved storm og brand, overlevede den. I 1800 blev den anvendt som væksthus.

Østrupgård, som er en skovgård på dårlig, bakket jord, blev som en del af grevskabet overgivet til staten i 1919, da lenene blev afskaffet. Herefter blev jorden udstykket til husmandssteder. De er efterfølgende forsøgt samlet igen frem mod 2000. Brahesborg er i dag et stort privatejet gods. Det ligger i en frugbar egn, velegnet til kornavl m.v. Man kan komme tæt på Brahesborg ad den offentlige vej, som fører gennem komplekset.

Jørgen Brahes godser
Var Østrupgård en mindre hovedgård, kan dette ikke siges om Jørgen Brahes gods som helhed. Han nød tilnavnet ’Den lille konge på Fyn’ på grund af sine enorme jordejendomme. De udgjorde tilsammen til ca. 6.000 tønder hartkorn, hvilket svarer til 1.000 almindelige bøndergårde. Det var ca. 10% af Fyn! Grevskabet bestod af Hvedholm, Damsbo, Stensgård og Østrupgård. Brahesborg blev købt, før grevskaberne blev dannet i 1671 og solgt fra allerede i 1687. Indtil 1822 var den så på adelige hænder. Fra 1822 kom staten ind som ejer. Fra 1828 slægten Treschow og fra 1951 slægten Cederfeld de Simonsen.