Brøns Mølle og Lydik Jacobsen


Udsigt over mølledammen ved Brøns Mølle. Foto: Henrik J. Møller, 2004. Tønder Museum


Mindesten for møller Lydik Jacobsen. Foto: Henrik J. Møller, 2004. Tønder Museum


Brøns Mølle.- Foto: Henrik J. Møller


Brøns Mølle og Mølledammen. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Brøns Mølle og Lydik Jacobsen. Møllen var oprindelig en kongelig ejendom, der udpagtedes, og som bønderne i Hviding herred var tvangspligtige til at levere korn til.

Brøns Mølle og Lydik Jacobsen

Brøns Mølle nævnes første gang i 1579, men er ældre. Før inddigningen af marsken og Brøns ådal var møllen ret udsat for oversvømmelser og blev flere gange ramt af stormflod. Møllen var oprindelig en kongelig ejendom, der udpagtedes, og som bønderne i Hviding herred var tvangspligtige til at levere korn til. I midten af 1700-tallet drejede det sig om 420 gårde. Den første kendte forpagter var Anders Thomsen, der nævnes i kilder i 1589 og 1607. Fra 1636 blev sønnen Thomas Petersen forpagter og fra 1661 dennes søn Peder Thomsen. Han opførte i 1688 en ny vandmølle med overfaldshjul til afløsning af den gamle mølle, der kun hvade underfaldshjul. Samtidig skabtes en stor mølledam nordøst for møllen. Han udviklede sig efterhånden til en rig mand og skænkede i 1699 et kostbart orgel til Brøns kirke. I 1725 blev krigskomissær og husfoged i Løgumkloster, A. Simonsen, ny forpagter. I 1733 blev birkefoged i Løgumkloster, Andreas Andersen, ny forpagter, og han afløstes i 1770 af sin svigersøn, kancelliråd og birkefoged i Løgumkloster, Detlef Outzen fra Faargaard i Nørre Løgum. Han drev møllen gennem en bestyrer. Efter hans død i 1799 drev enkefruen møllen videre.

I 1804 overgik Brøns Mølle i privateje efter en auktion. Ny ejer blev Hans Nicolaysen fra Løgumkloster og hans søn Jacob Nicolaysen. Sønnen byggede de ældste af de nuværende møllebygninger i 1807.

I 1823 gik møllen fallit og blev på tvangsauktionen i 1826 købt af Lydik Jacobsen (1774-1867) fra Brede Mølle. Han overlod driften af Brøns Mølle til sin søn Hans Christian Jacobsen (1802-92) og i 1844 opførte han møllens hovedbygning, og i 1852 overtog han møllen. Kort efter, i 1854, blev møllepligten ophævet, hvilket betød opførelsen af mange nye konkurrerende møller i nærheden.

Derfor begyndte han at ekspandere på andre fronter. Han bidrog med oprettelsen af Skærbæk Sparekasse i 1860. Han købte megen hedejord op på egnen og oprettede den 150 ha. store gård, Kærmark, til sin yngste søn Hans Michael Jacobsen.

Den ældste søn, Lydik Jacobsen overtog Brøns Mølle med et jordtilliggende i 1868. Lydik Jacobsen (1835-1927) var som sin fader en dynamisk og karismatisk mand. Han drev møllen godt og opførte nyt højt møllehus i 1887 og en toetages tværbygning i 1895. Kort forinden i 1871 tørlagde han den gamle mølledam, der dog blev genoprettet i 1991. Endelig igangsatte han i 1881 plantningen af Brøns Skov lige syd for møllen. I skoven blev der rejst en mindesten for af ham på en lille høj.

Han gjorde også meget for udviklingen af Brøns, både erhvervsmæssigt og kulturelt. Han opnåede at få den nye jernbane ført gennem Brøns og ikke længere østpå som oprindeligt planlagt. Tæt ved jernbanen lige øst for Brøns grundlagde han en margarinefabrik i 1889. Fabrikken gik dog ikke så godt og måtte lukke allerede i 1903, men bygningerne findes endnu. Han var også initiativtager til grundlæggelsen af Brøns Sparekasse og Tønder Landmandsbansk i 1901. Han sørgede også for at Brøns fik et postkontor, der kom til at ligge på Tingvej og det delte lokaler med Sparekassen de første år.

Inden for det kulturelle og nationale arbejde var Lydik Jacobsen også en førende person på egnen. Han var medstifter af en højskole i Brøns i 1867. Den lå lige øst for den nuværende skole ud mod hovedvejen. Højskolen nåede kun at fungere i to år, før de tyske myndigheder standsede undervisningen. Som protest blev højskolen dog ikke nedlagt, men efter at Pragfredens artikel 5 i 1878 blev ophævet, og sønderjyderne ikke længere havde ret til at stemme sig hjem til Danmark, så blev højskolen opgivet og lukket i 1879. Bygningerne solgtes og blev omdannet til en gård. I 1880erne opførtes staldlængerne, og men er for få år siden revet ned for at give plads til Brøns-Rejsby Friskole.

Efter nederlaget med højskolen gik der nogle år, før man tog nye tiltag i det nationale arbejde. Men i 1905 besluttede en kreds med Lydik Jacobsen i spidsen at grundlægge Brøns Forsamlingshus. Det kørte i mange år meget godt indtil det o. 1970 blev solgt pga. dårlig økonomi. Der var en overgang tanker fremme at omdanne forsamlingshuset til en ny højskole, men de blev opgivet. Senere har der været feriecenter og flygtningecenter i bygningen.

Sønnen Aage Jacobsen (1877-1948) forpagtede møllen i 1907 og købte den i 1921 og gården i 1923. Han var også en dynamisk mand, men mere på lokalt plan. En yngre bror til ham, Asger Jacobsen faldt i Første Verdenskrig i 1914 og det tog hårdt på forældrene. Derfor opførte de legatboligerne Asgersminde ved vejen nord for møllen. Nu er legatet ophævet og huset solgt. Ved Lydiksens død i 1927 fik hustruen Nicoline opsat et blyindfattet vindue i kirken med motiv af Joachim og Johan Thomas Skovgaard. I Brøns Skov, lidt syd for skovridderboligen står en mindesten for møller Lydik Jacobsen 1835-1927.

Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:
J. P. Trap Danmark 5. udg. Tønder Amt, Bd. X,2
H.E. Sørensen: Vadehavet og Vesteregnen
H. E. Sørensen: Skærbæk kommune i gamle billeder. Fastlandssognene, Skærbæk 1997.
Sønderjyske Møller, Erhvervsforlaget 1934
H. Hofmand Nielsen: Mindesten og mindetavler i Skærbæk Kommune. Fra Skærbækegnens Fortid nr. 12, 1998, s.16-18.