Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Brændekilde
Intro
Brændekilde er nævnt første gang 1383 i formen Brenkil. Efterleddet er navneordet kil, der betyder ’tilspidset, oprindelig kileformet terrænformation’. Forleddet er brænd, der kommer af brænna. Byen har formodentlig navn efter en skov, der er brændt ned.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 788 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 64% opdyrket. Som følge heraf er 1688 hartkornet (179 tdr.) højt i forhold til arealet, og det nedsættes i 1844 til 139 tdr. hartkorn. Landgildeniveauet i 1664 er overraskende lavt. Ejerlavsgrænserne mod vest og syd følger Borreby Møllebæk, medens det retlinjede skel mod øst til Bellinge sandsynligvis først er fastlagt ved udskiftningen, idet de to byer åbenbart havde dyrkningsfællesskab. Brændekilde er placeret på overgangen til dødislandskabets skovbygdområde, og i 1600-tallet klagedes flere gange over, at byens skove var brændt til kul eller forhuggede. I det kuperede skovterræn mod nord er der blevet plads til en række enkeltgårde. Godsejere og selvejere Ved skifte i Ulfeldt-familien i 1383 fordeltes fem gårde i Brændekilde. Godset (nu seks gårde) var endnu samlet ved skiftet efter fru Johanne af Vemmetofte i 1472. I 1664 var adelens andel stadig 6 gårde. Hovedparten af byen tilhørte dog i senmiddelalderen Dalum Kloster, der i 1533 ejede 12 gårde, medens der samtidig under kronlenet Næsbyhoved lå en gård og et hus. I enevældstiden var Dalum Kloster i en 50-årig periode på adelige hænder, men generhvervedes så og udlagdes som ryttergods indtil den store krongodsauktion i 1764. Overgangen til selveje forløb herefter hurtigt. I 1802 var 18 af sognets gårde i selveje, og processen var helt afsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes svagt vigende fra 1511 til 1774. I 1690 nævnes det at fire bol (smågårde) i byen er lagt sammen til to gårde. I forbindelse med overgangen til selveje stiger gårdtallet i normalt omfang. Hustallet vokser i normalt omfang fra 1688 til 1903, ligesom det er tilfældet for befolkningstallet. Det skal dog bemærkes, at befolkningstallet allerede kulminerer tidligt som følge af den hurtige overgang til selveje. Som følge af den høje dyrkningsprocent var gårdene målt i 1688 hartkorn ret store. Der synes aldrig at have været foretaget egalisering i byen.

Areal
788 ha heraf opdyrket 1688: 64%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1787

Udskiftningstype
Blokudskiftning bestående af mange små rektangulære blokke.


Avisudklip. Rasmus Kristian Rasks fødested i Brændekilde ved Odense.


Brændekilde Kirke. Billede fra DIS Danmark


Brændekilde Kirke.