Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Brænde Lydinge
Intro
Brænde Lydinge er nævnt første gang 1496 i formen Brendelywng. Første led er navneordet brænna, som betyder afbrændt område eller ordet brænd, der betyder afbrændt. Næste leds oprindelse er usikker, men det er måske en form af personnavnet Liut. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 172 ha store ejerlav var i 1682 40% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes på grund af den lave opdyrkning ret lavt til 29 tdr. htk. mod 35 tdr. htk. i 1844. Brænde Lydinge er opkaldt efter Lydinge i nabosognet Krarup. Brænde Lydinge er en udflytterby fra Hågerup. Byen stjerneudskiftedes i 1787, og siden er 1 gård flyttet ud. Godsejere og selvejere Brænde Lydinge hørte i 1498 under Holme Kloster. Efter reformationen blev klostret til adelsgodset Rantzausholm (Brahetrolleborg), og byen befandt sig fortsat under dette gods i 1844. Inden 1903 var samtlige gårde dog overgået til selveje. I forbindelse med inddragelsen af Kaj Lykkes gods (Rantzausholm) i 1661 blev gårdene dog i en årrække udlagt til andre besiddere. I 1664 tilhørte hele byen således Christoffer Lindenov. Landsbyens udvikling Da kronen afhændede klostret i 1541 bestod byen af 4 egaliserede gårde o. 10½ tdr. htk. Denne situation holdt sig endnu i 1664, hvor byens 4 gårde a. 11 tdr. htk. tilmed siges at være lige i sidsæd og landgilde. Inden 1762 egaliseredes byen på ny således at den da bestod af 4 gårde a 8-7-3-2½ tdr. htk. foruden 1 jordløst hus. I 1802 bestod byen af 4 arvefæstegårde og 3 huse med jord. Inden 1844 synes byen på ny egaliseret og denne gang fordeltes hartkornet på 5 gårde. Frem til 1903 voksede hustallet i betragteligt omfang. I forhold til den trods alt beskedne bebyggelsesvækst er befolkningsstigningen fra 1787 til 1901 overraskende stor.

Areal
172 ha. heraf opdyrket 1688: 40%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1787

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning med strimmeludskiftning mod syd