Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Bovense
Intro
Bovense er nævnt første gang 1405 i formen Bogense. Forleddet er navneordet bok, der betyder bøg. Efterleddet er ’-næs’, der betyder stort kystfremspring.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 717 ha store sogn var i 1682 50% opdyrket. Bovense havde da trevangsbrug (med en årlig mark tilknyttet) og takseredes i 1684 ret højt til 148 tdr. htk. mod 92 tdr. i 1844. I 1844 var en række gårde dog selvstændigt matrikulerede, og hele sognet havde da et hartkorn på 127 tdr. (mod 150 tdr. i 1684). Jorden beskrives i 1690 som meget ringe fyldt med sure og side steder og ganske overgroet med onde urter. Som typisk for kystejerlav er Bovense placeret i det inderste hjørne af sit ejerlav. Fra 1500-1600-tallet omtales en række enestegårde og bol i kystskoven, således Strandskov, Lysemose, Strandtved, Hekkenfeldt og Brødløs. Af disse udparcelleredes Lysemose og Strandskovgård i selvstændige ejerlav. I 1690 omtales Gammelby agre i Mellemmarken. Navnet vidner formentlig om en forgængerbebyggelse for det nuværende Bovense. Godsejere og selvejere I 1408 indførtes Niels Jensen Bild i 3 gårde i Bovense. Hesselagergård havde i 1548 en enkelt gård. I øvrigt erhvervede gejstligheden en del gods i senmiddelalderen. I 1405 erhvervede Nyborg præstebord 2 gårde i byen, ligesom Skt. Knuds Kloster i 1400-tallet erhvervede 1 gård og Flødstrup præstebord 1 ødegård. Hertil kom en annexpræstegård. Kronen synes derimod ikke at have haft besiddelser før reformationen. I 1664 var besiddelsesforholdene stærkt spredte med Julskov som hovedbesidder med 43 gårde. Sidst i 1700-tallet havde Rørbæk 4 egaliserede gårde a 7-7-1-2 3/4 tdr., 4 huse og bolet Strandtved. Skovsbo havde 3 egaliserede gårde a 8-7-1-2 tdr. og 2 huse. Øvrige besiddere var Risinge, Juelsberg og Hindemae. Overgangen til selveje skete tidligt, omend der stadig i 1903 var enkelte fæsteenheder tilbage. Landsbyens udvikling Antallet af enheder i byen er vanskeligt at følge på grund af småbolene i kystskoven, men der synes at være tale om stabilitet fra 1500-tallet og frem til 1844, herefter stiger gårdtallet svagt. Husekspansionen er derimod markant i det 19. årh., medens befolkningsvæksten ligger under normen. Gårdene var i 1684 forholdsvis store. Byen synes kun udsat for mindre lodsejervise egaliseringer.

Areal
717 ha. (hele sognet) heraf 50% opdyrket i 1682.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1787

Udskiftningstype
Blokudskiftning


Bovense Kirke. Billede fra DIS Danmark