Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Botofte
Intro
Botofte er nævnt første gang 1231 i formen Botoftebool. Forleddet er en form af mandsnavnet Boi. Efterleddet er ’-ofte’, der betyder ’det af fællesskabet undtagne til bebyggelse med mere beregnede areal, der tilkom hver gårdejer i en landsby’.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 454 ha store ejerlav var i 1688 kun 19% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets stærke præg af skov og mose, samt at dyrkningssystemet da var alsædebrug. Botofte takseredes i 1688 til 34 tdr. htk., hvilket på grund af opdyrkning steg til 53 tdr. i 1844. Allerede i 1600-tallet svarede flere gårde afgifter af rydningsjord. I det oprindelige ejerlav synes Tranekær slot at have gjort indhug. Botofte fungerede som ugedagstjenerby til Tranekær. Syd for Skovmose har ligget en enestegård Tillegård. På matr. nr. 4a i Botofte er udgravet rester af en middelalderlig teglovn. Botofte blokudskiftedes i 1799, og siden er 6 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Omkring 1200 erhvervede kongen 6 mark sølv jord i Botofte. I 1426 erhvervede Maribo Kloster en tofte i Botofte. Kronen var dog i senmiddelalderen næsten enebesidder i byen. Ejendommeligt nok afhændede kronen i 1577 1 gård i byen sammen med Krogagergård (Stensgård), men i 1641 erhvervedes en gård igen. I 1610 omtales 9 gårde og 6 huse i byen som ugedagstjenere til slottet, medens 3 andre gårde formentlig var på adelige hænder. Denne stilling holdt sig endnu i 1664. Da kronen i 1672 afhændede Tranekær medfulgte 11 gårde og 8 huse i byen. I 1766 havde Tranekær fortsat 11 gårde og 9 huse, medens Fårevejle havde en enkelt gård. I 1844 og endnu i 1903 var Tranekær enebesidder i byen. Landsbyens udvikling Antallet af gårde stiger fra 12-13 i 1600-1700-tallet (i 1664 er flere udprægede småbol regnet for gårde) til 19 i 1903. Hustallets stigning i det 19. årh. var til gengæld beskeden og befolkningstallets vækst fra 1787 til 1901 har normalt omfang. Byens gårde var i 1688 meget små, og Tranekærs 11 gårde lå i 1766 alle i intervallet 1½-3 tdr. htk. Byen havde således et egaliseret præg, omend en egentlig stram egalisering aldrig synes gennemført.

Areal
454 ha heraf opdyrket i 1688: 19%

Driftssystem
Alsædebrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Blokudskiftning store regelmæssige blokke på agerjorden uregelmæssigt i skovområderne.