Boringholm voldsted
Tegning af Boringholm borg som den kan have set ud fuldt udbygget ca 1380 - 1400. Tegning: Heidi Maria Møller Nielsen, 2004
Intro
I dag er der ikke meget at se i landskabet, men i slutningen af 1360'erne blev der ved Boringholm opført et borganlæg i en sø. Tidligere udgravninger af stedet har givet et detaljeret billede af en dansk borg fra slutningen af 1300-tallet.
Borgen ved Boringholm blev anlagt ude i en sø. Da man udgravede Boringholm fandt man velbevarede rester af anlægget og mange spændende fund i form af husgeråd, tekstiler, våben, rideudstyr, landbrugsredskaber og meget andet. Markant er fodtøjet, som er det største samlede fund af sin art i Danmark.
Da Boringholm blev anlagt udnyttede man, at der i søen var en lav banke, som blev forhøjet og udvidet gennem påfyldning. Påfyldningsmaterialet blev holdt på plads af over 2000 nedrammede pæle.
Det kan fastslås, at man begyndte at bygge Boringholm ca.1368 – netop da jyske stormandsslægter og udenlandske magter vendte sig mod kong Valdemar Atterdag - og den fik sin endelige form ved en stor udvidelse i 1380. Den bestod da af en lang oval banke, og to lange broer på henholdsvis 38 og 50 meter førte fra fastlandet ud til borgen. Midt på banken lå hovedanlægget, som bestod af en firfløjet bygning i bindingsværk med forskellige funktioner. Om det var fjender eller venner af kongemagten, som opførte borgen, ved vi ikke.
På grund af de fugtige omgivelser har det næppe været rart at opholde sig på borgen gennem længere tid, og nogen lang funktionstid fik Boringholm da heller ikke. Omkring år 1400 gik borgen af brug. Den blev formentligt forladt i god ro og orden, og siden brændt. På det tidspunkt, da man opgav den, ejede Dronning Margrethe I stedet.
At det ved Boringholm har handlet om at kunne forsvare sig, tyder fund af mange våben på, og måske også af rideudstyr. Fundene fortæller, at der boede mænd, kvinder og børn på borgen, men det er uvist, om man har boet der permanent, eller om man flyttede ud på borgen i særligt usikre perioder. På borgen færdedes mennesker fra forskellige sociale miljøer, også personer med en høj militær status.
Gudenåen gav med dens mange vådområder gode muligheder for at opføre forsvarsanlæg i det uvejsomme og derfor svært indtagelige terræn. Det vandrige område udgjorde barrierer i landskabet, og placerede man borgen på et strategisk vigtigt sted, havde man mulighed for at overvåge og kontrollere færdslen.
Middelalderen var en urolig tid. Da Valdemar Sejr døde i 1241 ”da faldt i sandhed kronen af de danskes hoved” som forfatteren til den middelalderlige Rydårbog (1250 – 1300) udtrykker det. De næste 100 år var landet præget af politisk uro, intern splid, økonomisk tilbagegang, og pantsættelse af landet. Det hele kulminerede med, at Danmark ikke havde nogen konge fra 1332 til 1340.
Alle, som havde jordisk gods, havde god grund til at sikre sig i denne urolige periode, så derfor blev der i disse år bygget mange større og mindre borge rundt om i landet. Også i Gudenå-området.
Hofmeister, Erik : Gudenåens kulturhistorie. 2012
Kock, Jan & Else Roesdahl: Boringholm – en østjysk træborg fra 1300-årene. 2005