Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Borgen Rosborg
Intro
Borgen Rosborg. Voldstedet ligger nord for Vejle å, lige sydvest for Rosborg Gymnasium. Borgen stammer fra 1300-tallet.

Om Borgen
Rosborg var en middelalderborg beliggende i engene vest for Vejle. Det er uvist, hvem der byggede Rosborg og hvornår, det er dog sandsynligt, at borgen blev bygget af en stormand, for så senere at blive lagt under kongen i anden halvdel af 1300-tallet, hvortil styret af Vejle blev flyttet fra den lidt ældre kongelige borg Borgvold. Det hører vi om i en vise af Anders Sørensen Vedel. Sidste gang man hører om Rosborg er i 1406. Placeringen af borgen har været fordelagtig, da den har ligget ude i en sump, hvilket ikke var unormalt for danske borganlæg. Jorden til at bygge voldstedet med er blevet fragtet til stedet, der var nemlig ingen naturlig forhøjning dér. Voldstedet består af en ca. 40 m. lang og ca. 25 m. bred borgbanke, der hæver sig indtil ca. 1,75 m. over den omgivne engflade. Man kan spore flere forskellige bygninger på stedet. Den ældste bygning har sandsynligvis været af træ, der muligvis er brændt ned. Senere har man opført en bygning af teglsten. Ved udgravningerne fandt man i 1912 nogle kander af rhinsk stentøj fra det 14. århundrede. Heraf var en af kanderne særlig flot, da den øverste del var modelleret som et skægget mandshoved, en såkaldt ”skæggemand”. Efter borgen blev nedlagt ejede den danske konge fortsat ladegården indtil Vejle by overtog den i 1572. I 1770 blev ladegården revet ned og erstattet af herregården Pedersholm. Henvisninger: Fra Vadested til by, Vejle historie bd. 1. (red. Asbjørn Hellum) Vejle 1997.


Middelalderlig stentøjskande - en såkaldt Skæggemand - der er fundet på Rosborg borgbanke


Middelalderlig stentøjskande - en såkaldt Skæggemand - der er fundet på Rosborg borgbanke