Bopladser fra jægerstenalderen og en pelsjægers historie


Genstande fra Gudenåmuseet.


Fra Gudenåmuseets udstilling.


Tegning af Kresten Hull.


Gudenåmuseets bygning.


Bopladser fra ældre stenalder i området omkring Salten å, Mossø og Gudenåen. Tegning : Charlotte Munch




Intro

Her løber Salten Å ud i Gudenåen. På sydsiden af Salten Å findes et af Danmarks største bopladsområder fra jægerstenalderen. Her ligger også Gudenåmuseet, hvis samling er baseret på en pelsjægers lidenskab for oldtiden.

Bopladser

Bopladser fra jægerstenalderen
I området, hvor Salten Å løber ud i Gudenåen, findes en lang række bopladser fra jægerstenalderen. På sydsiden af Salten Å findes et af Danmarks største bopladsområder, Ry Bro-bopladsen, der har ligget ekstremt godt i forhold til udnyttelsen af naturens ressourcer fra skov, søer og åer. Bopladsområdet har tilsyneladende været jævnligt benyttet i 4-5000 år. I 2004 udgravede Horsens Museum en lille del af det store bopladsområde på netop dette sted.


Kresten Hull

En pelsjæger vender hjem
I 1912 kom Kresten Hull hjem til Danmark efter at have levet som pelsjæger og farmer i Canada i 7 år. Han købte en gård på det sted, hvor Salten Å løber ud i Gudenåen. Årene i Canada havde givet ham en stor indsigt i jagt og indianernes levevis. Hjemme igen opdagde han hurtigt, at der mange steder på gårdens marker kunne findes flintredskaber fra fortidens jægere og samlere.

Lidenskab for flintredskaber
Undersøgelsen af disse fundsteder blev efterhånden Kresten Hulls store lidenskab, og han havde løbende kontakt med tidens fagarkæologer på Nationalmuseet. Kresten Hulls erfaringer fra de canadiske indianere var med til at forklare brugen af nogle af flintredskaberne. Fundene fra de store bopladser ved Salten Å's udløb i Gudenåen var i 1930'erne med til at definere en særskilt jysk Gudenåkultur i stenalderen. Det blev et begreb, man opererede med i den arkæologiske videnskab i næsten 40 år.


Gudenåmuseet

Kresten Hulls mange fund på museum
De mange fund fra området opbevarede Kresten Hull på sin gård. Da sønnen Rasmus Hull havde overtaget gården, byggede han i 1958 en bygning til sin fars store samling, og hermed opstod Gudenåmuseet. Hvor Kresten Hull havde været den store samler og udgraver, så var Rasmus Hull mere en museumsformidler, som opbyggede en egentlig udstilling og gerne viste den store samling frem og fortalte levende om den. Museet har været lukket for offentligheden siden 2000.