Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Boltinge
Intro
Boltinge er nævnt første gang 1309 i formen Boatinge, men kilden kan dog også henvise til en anden by. Navnet er en afledning af navneordet bolt, hvis grundbetydning er ’rundagtig forhøjning’. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 201 ha store ejerlav var i 1688 kun 35% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes i 1684 til 18 tdr. htk. hvilket i 1844 sattes op til 29 tdr. htk. formentlig i forbindelse med opdyrkning af skovområder. Endnu omkring 1800 var der betydelige skovarealer i ejerlavet. Boltinge blokudskiftedes i 1797, og siden er 1 gård flyttet ud. Af det oprindelige ejerlav er rydningsbyen Bolteskov udparcelleret. Omkring 1580 oprettedes hovedgården Boltinggård af gårde i Boltinge by og omtrent samtidig flyttedes de resterende gård til deres nuværende placering. I 1826 omtales Gamle Boltinge - i Boltinggårds forreste Løkke - på grunden kunne endnu kendes, hvor gårdene havde stået. Godsejere og selvejere I 1422 fik Roskildebispen skøde på Ilved Andersens fynske gods. Dette gods ses i bispens jordebog at være 3 gårde på 6,6 og 1½ tdr. skyld. I 1386 havde Dronning Margrethe erhvervet 2 ødegårde i Boltinge af Erik Andersen til Kogsbølle. Hertil kommer, at et skøde fra 1. halvdel af 1300-tallet, hvor Niels Pallesen skødede Ellegård i Boltinge til Per Brock, i 1500-tallet opbevaredes i kronens arkiver, hvorfor denne gård også må være kommet i kongens eje. En syvende gård hørte i 1475 under Løgismose, hvorfor der i 1400-tallet må have været mindst 7 gårde i Boltinge. Endelig har Dalum Kloster i 1300-tallet ejet gods i Boltinge og Skt. Knuds Kloster på et tidspunkt før 1548, men sammenhængende mellem dette gods og de anførte 7 gårde kan ikke godtgøres. Kong Hans ejede desuden Boltinge Mølle med en årlig skyld på 24 tdr. mel. Landsbyens udvikling I 1662 var der imidlertid kun 3 egaliserede gårde i Boltinge by, der da benævnes Nygårde, og i mellemtiden var Boltinggård oprettet. Boltinggård ligger ca. 1200 m i fugleflugt fra den nuværende Boltinge by, men ca. 300 m fra Boltinggård og 900 m fra byen ligger en mark kaldet Boltinge Tofter, hvor der som nævnt, endnu i 1826 kunne ses rester af gårdene. En arkæologisk rekognosering på stedet i 1975 godtgjorde, at der virkelig er tale om en nedlagt middelalderbebyggelse. Mindst 4 gårde i Boltinge er altså blevet nedlagt ved Boltinggårds oprettelse, medens de resterende 3 gårde enten samtidig eller senere er flyttet til deres nuværende plads. Betegnende er det også, at de 3 gårde i 1664 matriklen opføres under Bolteskov. Boltinggårds fæstegods bortsolgtes først i 1800-tallet. I forbindelse hermed eksploderede gårdtallet. De 4 gårde og 3 huse i 1774 var således i 1826 blevet til 13 brug med større eller mindre hartkorn. Hustallet stagnerede imidlertid, hvorfor befolkningstallets stigning som helhed er beskedent. Gårdene var i 1684 af normal størrelse og byen havde et egaliseret præg. Selve bytomtens regulerede præg er formentlig opstået i forbindelse med flytningen.

Areal
201 ha heraf opdyrket i 1688: 35%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke


Bruntonet postkort. Boltinge Mølle, ca. 1920. Scannet i farver.