Bolstedet i Den Fynske Landsby


Gennemstukken bjælke på Bolstedet fra Melby, nu i Den Fynske landsby.


Bolsted fra Melby, nu i Den Fynske Landsby.


Bolsted fra melby, nu i Den Fynske Landsby.


Bolstedet fra Melby, før det blev flyttet til Den Fynske Landsby.

Intro

Et bolsted er en lille gård, der lige har jord nok til, at man kan leve af at dyrke den. Bolstedet fra Melby (hus nr. 10) er et firlænget anlæg, hvor alle funktioner fra de store gårde genfindes - blot i mindre størrelsesforhold.

Folkene på bolstedet

I 1800 havde det lille tolængede hus i Melby et jordtilliggende på knap ¼ tønde hartkorn. Ved et ejerskifte i 1804, da husmand Hans Jensen og hans kone Karen Conradsdatter overtog husmandsstedet, blev jordtilliggendet forøget til lidt under en tønde hartkorn, fordi Karen medbragte en arv efter sin far. Hans og Karen var dog formentlig fortsat nødt til at arbejde ved siden af landbruget.
I 1826 solgtes ejendommen til Christen Sørensen, hvis familie forblev ejere af huset, indtil det blev solgt til Den Fynske Landsby.

Året efter købte Christen Sørensen et lille jordstykke, og dermed nåede ejendommens størrelse op på lige knap 1¼ tønde hartkorn. Han var nu bolsmand, og i folketællingen fra 1840 nævnes, at han ”lever af sin Avling”.
Christen og Maren havde en enkelt søn, Søren Christensen, der blev boende i barndomshjemmet, som han overtog efter sin mor (nu enke) i 1863. Moderen døde i 1871, og senere samme år giftede Christen sig med Maren Andersen, der året før figurerede som tjenestepige i huset. De fik to sønner – Christen og Niels – som blev boende på bolstedet og overtog det, da deres forældre døde.

Ingen af de to brødre blev nogensinde gift, og de fortsatte i det store og hele livet på bolstedet, som det havde været i deres forældres tid. Dog købte de i 1925 en tærskemaskine, der blev drevet af en hestegang. Men andre moderne agerbrugsredskaber blev aldrig købt, og huset havde heller ikke elektricitet, da Den Fynske Landsby overtog det i 1947.

Folketællinger
1801
Mads Erichsen, 58 år, Gift, Husbond, Husmand med lidt jord og daglejer
Bodil Hansdatter, 79 år, Gift, hans Kone
Hans Madsen, 30 år, Gift, deres Søn, daglejer
Johanne Jørgensdatter, 31 år, Gift, hans Kone
Kirsten Hansdatter, 4 år, Ugift, deres datter

1834
Christen Sørensen, 50 år, gift, boelsmand
Maren Christensdatter, 45 år, gift, hans kone
Søren Christensen, 6 år, ugift, deres søn

1840
Christen Sørensen, 66 år, Gift, lever af sin Avling
Maren Christensdatter, 51 år, Gift, hans Kone
Søren Christensen, 12 år, Ugift, deres Søn

1845
Christen Sørensen, 61 år, Gift, huusmand
Maren Christensdatter, 65 år, Gift, hans kone
Søren Christensen, 17 år, Ugift, hans søn

1850
Christen Sørensen, 66 år, Gift, Husmand, Husfader
Maren Christensdatter, 61 år, Gift, Husmoder
Søren Christensen, 22 år, Ugift, deres Søn

1855
Christen Sørensen, 71 år, Gift, Husmand, Husfader, født i Gamtofte
Maren Christensdatter, 67 år, Gift, Husmoder, født i Søllested
Søren Christensen, 27 år, Ugift, deres Søn, født i ?

1860
Christen Sørensen, 75 år, Gift, Husmand, Husfader
Maren Christensdatter, 70 år, Gift, hans kone
Søren Christensen, 32 år, Ugift, deres Søn

1870
Søren Christiansen, 41 år, Ugift, Husfader
Maren Andersen, 35 år, Ugift, Tjenestetyende
Maren Christiansen, 80 år, Enke, Aftægtskone

1880
Søren Christensen, 51 år, Gift, Husfader, Gaardeier
Maren Christensen født Andersen, 47 år, Gift, Hans Kone
Christen Sørensen, 8 år, Ugift, Barn
Niels Sørensen, 6 år, Ugift, Barn

1890
Søren Christensen, 62 år, Gift, husfader, arbeider i jordbrug
Maren Christensen født Andersen, 57 år, Gift, husmoder
Christian Sørensen, 19 år, Ugift, søn, medhjælper

1901
Maren Christensen født Andersen, født 3/11 1833, Enke, Husmoder, født i Sønderby s.
Christian Sørensen, født 3/6 1871, Ugift, Barn, Gårdbestyrer, født i Kjærum S
Niels Sørense, født 25/4 1873, Ugift, Barn, arbejder ved agerbrug, født i Kjærum S.


Byggeskik og bygningshistorie

Byggeskik
Bolstedet fra Melby er bygget i bindingsværk med egetømmer i de bærende konstruktioner i stuehus og to af længerne, mens der er brugt ’blandet tømmer’ i den senest byggede vestlige længe. I stuehuset og de vestlige og nordlige længer er der brændte sten i tavlene, mens den østre længes vægge er lerklinede, ligesom tilfældet var i det hus, der var forgængeren for bolstedet.

De ældste længer er bygget med gennemstukne bjælkehoveder, mens bjælkerne på de sidst tilbyggede dele af komplekset – fra 1844 – hviler på tagremmen. På den måde kan bolstedets udvikling aflæses i byggeskikken. Endnu i 1844 var der lergulve i stuehuset. Hvornår trægulvene er kommet til, vides ikke.

Bygningshistorie
Første gang, vi hører om et hus på det sted, hvor Melby-bolstedet lå, er i 1804. Da er der tale om et tolænget husmandssted på i alt 14 fag, der bliver brandforsikret for 200 rigsdaler. Det var heldigt, at husmand Hans Jensen fik forsikret sit hus, for i marts 1822 brændte det nemlig ned til grunden, og for forsikringspengene byggede han i stedet et trelænget husmandssted, som blev forsikret i december samme år.

Det nybyggede hus bestod af et ni fag langt stuehus i syd, en heste- og kostald og foderlo på hver seks fag (12 fag udvendigt) mod øst samt mod nord en længe til kornhus og tærskelo på ni fag. Denne trelængede konstruktion genfindes i dag som kernen i Den Fynske Landsbys bolsted.

I 1844 blev nordlængen forlænget, og den vestlige længe blev opført og indrettet til fårehus og huggehus.

Bolstedet stammer fra Melby ved Assens - se det i dets oprindelige omgivelser her.


Om Melby

Den Fynske Landsbys bolsted stammer fra landsbyen Melby ved Assens.
Melby var en mindre landsby med syv til ni forholdsvis små gårde i 1600-, 1700- og 1800-tallet stigende til 11 gårde i 1903. Antallet af huse steg dramatisk fra to i 1688 til 18 i 1844. Den voldsomme stigning aflæses også i befolkningstallet, der steg fra 63 personer ved den første folketælling i 1787 til 131 i 1845.

Den Fynske Landsby købte bolstedet i 1947, og bygningerne stod færdige på museet i 1951.

Læs mere om Melby landsby


Haven

Den Fynske Landsbys haver Et besøg i Den Fynske Landsby byder på en vandring gennem bugnende køkkenhaver, blomstrende prydhaver og frugthaver fulde af fristende fynske æbler. Haverne ved de fynske huse og gårde fortæller en vigtig del af historien om bondesamfundets selvforsyningsøkonomi.
Humlehaven
Bagved bolstedet finder man den tilhørende humlehave, hvor humlerankerne snor sig op ad halmsimerne.
Humlehaven var den del af haven, hvor humlen blev dyrket. Humlen var uundværlig i husholdningen på grund af dens funktion som smags- og holdbarhedstilsætning til det øl, der blev brygget på enhver gård indtil anden halvdel af 1800-tallet. Øl var den daglige drik på landet i 1800-tallet. Mange steder var vandet af dårlig kvalitet, måske fordi man hentede det i den nærliggende bæk, eller fordi gårdens pumpe var placeret ikke langt fra møddingen. I hvert fald var der behov for at rense vandet, før det blev drukket – og ølbrygningen var en sådan renseproces.
Man har dyrket humle i Danmark langt tilbage i tiden, formentlig fra 1100-tallet. Og både konger og andre autoriteter har gennem århundrederne på forskellig vis søgt at øge humledyrkningens omfang, så man ikke behøvede importere så meget fra Tyskland. Men den tyske humle var bedst. så den hjemmedyrkede danske humle benyttedes kun, hvis man ikke havde råd til andet.
I 1800-tallet – og i århundrederne før – var Fyn (og særligt Nordvestfyn) landets vigtigste humleegn, og der hørte en humlehave til næsten enhver landejendom. Den fynske humle blev af humlekræmmere bragt omkring til stort set hele Danmark, hvor den blev købt af gårdmandskoner, der ikke selv havde humle nok til gårdens forbrug af øl.
Humlens bearbejdning Almindeligvis groede humleplanterne op ad lange stager, der helst skulle være af elletræ, men i realiteten har man formentlig brugt, hvad man havde ved hånden. I træfattige egne brugte man dog ofte i stedet at lade humlerankerne gro ad halmsimer, som hang fra en stage (som her ved bolstedet).
I midten af september, når humlekopperne er modne, skal humlen høstes. Det var et stort arbejde, og alle måtte hjælpe til. Selv børnene kunne få fri fra skole for at hjælpe med humlehøsten. Når kopperne var plukket blev de tørret, pakket og solgt – eller gemt til brug ved ølbrygningen.

Læs mere om humlehaver på Odense Bys Museers hjemmeside.