Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Bolbro
Intro
Bolbor er nævnt første gang 1471 i formen Bulbro. Navnet er oprindeligt det gammeldanske bulbro, som betyder træbro. Navnet sigter til en bro, som har ført over et tidligere sammenhængende søområde, hvoraf der i dag er rester både nord og syd for byen.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 301 ha. store ejerlav var i 1688 opdyrket 62%. Byen takseredes i 1688 til 97 tdr. hartkorn, i 1844 nedsat til 66 tdr. hartkorn. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 ret lavt. Ejerlavet, der grænser op til Odense Bys marker, er kun delvis naturlig afgrænset og bebyggelsen har i dette område i det hele taget et reguleret præg. Et Gammeltofte navn vidner formentlig om en forgænger for den regulerede bytomt på udskiftningskortet. Byen havde i 1688 almindeligt trevangsbrug. Godsejere og selvejere Byen ejedes fra middelalder totalt af Skt. Knuds Kloster og siden reformationen af kronen. Efter frasalget af krongodset i 1764 oprettedes Åløkkegård under hvilket gods Bolbro endnu lå i 1844. Landsbyens udvikling Byen bestod fra 1511 til 1844 af 8 gårde, idet der dog i 1688 kom to små bol til, der åbenbart i 1844 regnedes for huse med jord. Efter overgangen til selveje mindskedes gårdtallet til 6 formentlig som følge af udparcellering af jord til husmandssteder. Antallet af huse i byen er ubetydeligt frem til anden halvdel af 1800-tallet. Som følge heraf stagnerer befolkningen fra 1787 til 1845, indtil overgangen til selveje og måske storbyen Odenses begyndende ekspansion udløser en kraftig vækst i århundredets anden halvdel. I dag er Bolbro ejerlav total opslugt af Stor-Odense. Allerede i 1664 var byens gårde regulerede, således at byen bestod af fire gårde à 6 tdr. hartkorn og 4 gårde à 12 tdr. hartkorn, hvilket mål måske afspejler sig i den tredelte regulerede bytomt. Senere blev samtlige 8 gårde dog egaliseret på ét niveau, og den egaliserede struktur holdt sig fortsat frem til 1844.

Areal
301 ha heraf opdyrket 1688: 62%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype



Bolbro Skole


Bolbro Børnehjem, Rømersvej


Luftfotografi. Den vestlige del af Odense, Bolbro. Øverst i billedet ses Middelfartvej. Til højre Roesskovsvej, til venstre Valhalsvej. Derimellem ses nedefra: Hejmdalsvej, Hødersvej, Bragesvej, Tirsvej, Dybdevej.