Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Blangstrup
Intro
Blangstrup er nævnt første gang 1396 i formen Blanstrop. Forleddet kan være en form af mandsnavnet Blaung, afledt af tillægsordet blå i betydningen sort. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 350 ha store ejerlav var i 1688 54% opdyrket. Byen havde da en form for tovangsbrug og takseredes i 1684 til 61 tdr. htk. og i 1844 til 69 tdr. htk. Af det oprindeligt større ejerlav er Hesle udflyttet og udparcelleret. Blangstrups skove takseredes i 1664 til 8 svins olden. Blangstrup blokudskiftedes år 1788, men på grund af byens løst opbyggede struktur flyttedes ingen gårde ud. Godsejere og selvejere Skt. Knuds Kloster i Odense besad 1 gård som imidlertid blev bortmageskiftet til Jakob Norby. Skt. Hans Kloster i Odense havde ligeledes 1 gård i Blangstrup, som en overgang var udlejet som væbnergård. I 1532 havde Løgismose 1 enkelt gård i byen. Hovedparten af byen lå dog til kronen. Selv efter afhændelsen af en enkelt gård i 1571 til Henrik Rantzau lå der i 1583 5 gårde under kronlenet Hagenskov. Blandt disse var 3 selvejergårde. I 1664 var selvejerne blevet til fæstegårde. De 4 adelsgårde i 1664 var fordelt mellem Brahesborg Brahesholm og Henrik Bjelke. I slutningen af 1700-tallet var det nu adelige gods Hagenskovs (Frederiksgaves) andel svundet ind til 1 gård, medens Krengerup besad 2 gårde. Endnu i 1844 ejede disse to godser samt Brahesborg 2/3 af byen, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Bortset fra opgørelserne i skattemandtallet år 1600 (korrekte?) synes gårdtallet i byen i hele perioden at have ligget på 8-9, medens hus- og befolkningstallet stiger i moderat omfang. Befolkningstallet var dog i 1901 allerede faldet i forhold til 1845. Gårdene var i 1684 gennemsnitlig forholdsvis store men med en ret ujævn størrelsesfordeling. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
350 ha heraf opdyrket 1688: 54%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1788

Udskiftningstype
Blokudskiftning store uregelmæssige blokke.