Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Bladstrup
Intro
Bladstrup er nævnt første gang 1443 i formen Blastorp. Forleddet er rimeligvis afledt af et personnavn, måske helgennavnet Blasius. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 217 ha. store ejerlav var i 1682 53% opdyrket, svarende til gennemsnittet for herredet. Byen havde da almindeligt trevangsbrug. Bladstrup synes at være udskilt fra Hjadstrup, hvilket stemmer overens med det regulerede - af terrænet ubundne - skelforløb mellem disse byer. Marknavnene Lystrup syd for Bladstrup peger på en nedlagt landsby. I Lystrup nævnes en væbner fra 1361-1365. Det regulerede skelforløb mod SØ står sandsynligvis i forbindelse med nedlæggelsen af Lystrup. Bladstrup blokudskiftedes år 1800, og siden er byen delvis opløst ved udflytning.

Godsjere og selvejere
I 1400-tallet nævnes en væbnergård i Bladstrup, måske identisk med ødegården Bladstrupholm, der omtales i 1600-tallet. I senmiddelalderen ejede Skt. Knuds Kloster, Antvorskov Kloster og Maribo Kloster hver 1 gård i byen, medens kronen i 1537 besad 2 fæstegårde og 2 selvejergårde i byen. Efter reformationen og frem til krongodsauktionen i 1700-tallet forblev kronen dominerende godsbesidder i byen. Endnu i 1844 var næsten hele byen fæstegods under godserne Dallund, Nislevgård og Ørritslevgård.

Landsbyens udvikling
Gårdtallet synes stort set uforandret fra 1511 til 1688, idet 2 af gårdene i 1664 var så øde og afbrudte, at ingen ejere kendtes. Det er muligt, at gårdstallet synker frem til 1774, men forklaringen kan også være, at byens 2 småbol er regnet som huse af Pontoppidan. I hvert fald lå gårdtallet i 1844 og 1903 atter på det gamle niveau. Som følge af den langsomme overgang til selveje kommer også hustallet meget sent i gang med væksten, der kun får beskedent omfang, ligesom befolkningstallet var dalet lidt i 1901 i forhold til 1845. Gårdstørrelsen var i 1688 forholdsvis lav, og byen synes aldrig egaliseret.


Areal
217 ha heraf opdyrket 1682: 53%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1800

Udskiftningstype
Blokudskiftning, uregelmæssige blokke


Bladstrup Teglværk