Bjerreby Mølle


Fredet bygning: Bjerreby Mølle på Langeland. Kilde: Kulturstyrelsens site Fredede & Bevaringsværdige Bygninger. Foto: SAVE.


Fredet bygning: Luftfoto af Bjerreby Mølle på Langeland. Kilde: Det Kongelige Biblioteks site Danmark set fra luften. Foto: Sylvest Jensen.

Intro

Den fredede Bjerreby Mølle ligger på en naturlig bakke mellem Rudkøbing og Lohals på Bygaden 1A i den sydlige del af Tullebølle, Langeland. Den nuværende mølle er en hollandsk gallerimølle, der var i drift indtil 1946.

I 1600-tallet opførtes den første mølle på bakken. Møllen var en stubmølle, hvor møllen er placeret på en aksel på en fod af tømmer, således at hele møllen kan drejes efter vinden.

I 1819 opførtes den eksisterende mølle af typen hollandsk gallerimølle med tilhørende møllehus. Møllen fungerede både som kornmølle og bageri. Driften blev indstillet i 1946.
Selve møllekroppen er otte-kantet og øverst er placeret en bådformet hat. Vinger og hækværket er opsat i 1989.
Møllen har ingen gennemkørsel, i stedet er der en port i magasinloftet, hvor bonden fik hejset sit korn op.

Af mølleinventar er bevaret 3 kværne, 2 sigter og en rensemaskine.

Udover vindmølle og møllehus omfatter fredningen også 4 andre bygninger, der er opført i 1827 på Bygaden 1B (staldlænge, stuehus udhus og vognport).