Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Bjerreby
Intro
Bjerreby er nævnt første gang 1372 i formen Biærby. Forleddet er navneordet biargh, der betyder bjerg. Dette hentyder til Bjerreby Kirke, der ligger på toppen af en bakke. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 610 ha store ejerlav (inkl. Vemmenæs) var i 1688 36% opdyrket. På grund af et kompliceret dyrkningsfællesskab i sognet fastlagdes grænserne først ved udskiftningen, og opdyrkningsprocenten må derfor tages med forbehold. Byen havde trevangsbrug og takseredes i 1684 til 138 tdr. htk. mod 126 tdr. i 1844. I 1577 nævnes det at præstegården har 6 skovsparter foruden Vemmenæs, der i 1664 takseredes til 400 svins olden (hele sognet). På Vemmenæs var allerede i middelalderen færgested til Langeland, og senere udparcelleredes en husmandskoloni på næsset. Landsbyen Stjovl synes udparcelleret af Bjerreby. Bjerreby stjerneudskiftedes i 1799, og siden er 12 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Hele byen (på nær præstegården) lå i senmiddelalderen under bispelenet Kærstrup, der ved reformationen inddroges under kronen og senere blev til adelsgodset Valdemarslot. Under Kærstrup lå i 1537 16 selvejergårde og 7 fæstegårde i Bjerreby. Af de sidste havde 3 tidligere tilhørt rigshofmester Poul Laxmand. Da kronen i 1573 afhændede Kærstrup medfulgte bl.a. de 23 gårde i Bjerreby. Efter en godsopløsningsperiode og konfiskation i 1663 samledes byen atter under Valdemarslot. Den bestod i 1767 af 21 gårde og 14 huse samt 1 vejrmølle, medens der på Vemmenæs var færgegården og 34 huse. Endnu i 1903 lå byen stort set samlet under Valdemarslot (stamhuset Tåsinge). Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i 1500-1600-tallet 25, men falder inden 1767 til 21 og stabiliserer sig herefter på dette niveau. Hus- og befolkningstallet voksede i det 19. årh. i moderat omfang som følge af den sene overgang til selveje. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen havde i 1700-tallet et delvist egaliseret præg. Der var således i 1767 7 gårde a 5-7-2-1 tdr. htk., men byen synes aldrig at være blevet egaliseret i sin helhed. Kirken er nybygget i 1905-06.

Areal
Inkl. Vemmernæs: 610 ha heraf opdyrket 1688: 36%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning.


Bjerreby Kirke, 2003. Billede fra DIS Danmark


Bjerreby Mejeri. Billedet tilhører Erling Lykke