Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Bjernemark
Intro
Bjernemark er nævnt første gang 1460 i formen Bierne, men læsningen af navnet i kilden er usikker. Næste gang den nævnes er i 1537 i formen Biernemarck. Forleddet er sandsynligvis en form af mandsnavnet Biørn. efterleddet er mark, som rimeligvis betyder skov eller i dette tilfælde rydning.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 330 ha store ejerlav var i 1688 45% opdyrket. Byen havde dog integreret dyrkningsfællesskab med Knudsbølle og moderbyen Bregninge, hvorfor ejerlavsskellene først fastlagdes ved udskiftningen. Opdyrkningsprocenten må derfor tages med forbehold. Byen havde i 1682 trevangsbrug og takseredes i 1684 til 62 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 54 tdr. Byen synes opstået ved udflytning og udparcellering i Bregninges kystskovbælte, og i 1664 takseredes byens skove til 400 svins olden. Der er endnu bevaret betydelige skove i ejerlavet. Bjernemark blokudskiftedes i 1787, og siden er 3 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Under bispelenet Kærstrup (Valdemarslot) hørte i senmiddelalderen 9 fæstegårde i Bjernemark. Ved reformationen overtoges Kærstrup af kronen, der atter afhændede godset med bl.a. 10 fæstegårde i Bjernemark i 1573. Som det fremgår af 1610-skattemandtallet, var der herefter 3 gårde i byen, der ikke var i den indensogns hovedgårds besiddelse, og derfor var skattefri. Efter en kort godsopløsningsperiode og konfiskation i 1663 samledes byen atter upder Valdemarslot. Den bestod i 1767 af 8 egaliserede gårde a 6-5-0-2 1/4 tdr. htk. foruden 11 huse. Endnu i 1903 lå byen stort set i sin helhed samlet under Valdemarslot (stamhuset Thorseng) . Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i 1500-tallet 13, men faldt til 11 i 1688. I forbindelse med en egalisering nedsattes gårdtallet til 8 inden 1767. I løbet af det 19. årh. steg gårdtallet til 15. Hus- og befolkningsvæksten havde derimod moderat omfang i det 19. årh. som følge af den sene overgang til selveje. Gårdene var i 1684 forholdsvis små, og byen kan muligvis opfattes som egaliseret i to klasser. Inden 1767 egaliseredes samtlige gårde på et niveau.

Areal
330 ha heraf opdyrket 1688: 45%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1787

Udskiftningstype
Blokudskiftning.