Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Birkum
Intro
Birkum er nævnt første gang 1398 i formen Birkum. Navnets oprindelse er ikke helt fastlagt. det kan enten være afledt af birki, som betyder birkebevoksning. Alternativt er det et toledsnavn sammensat af birki og endelsen ’-heim’, der betyder gård eller landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Det 664 ha. store ejerlav, hvoraf i 1688 ikke mindre end 67% var opdyrket, er fælles for Birkum og udflytterbebyggelsen Tving, der indgår i dyrkningsfællesskab. Sammenlagt takseredes de to byer i 1688 til 161 tdr. htk. og i 1844 til 140 tdr. Ejerlavets opdyrkning var således allerede i 1600-tallet vidt fremskredet. De to byer er på særegnen vist placeret i ejerlavets nordvestlige rand, men med agerorientering. Dette skyldes dog klart en udvidelse af Fraugdegårdsmarken hen over det oprindelige naturlige skelforløb. De to byer havde i 1688 almindeligt trevangsbrug. Godsejere og selvejere I 1400-tallet var en enkelt gård i byen i Billeslægtens eje, medens der blandt lodsejerne først i 1500-tallet optræder Dalum kloster (1 gård), Odensebispen (1 gård), Søby-Søgård (2 gårde). Endelig fulgte med Fraugdegård godset en enkelt gård i Birkum. Fraugdegård oprettedes som hovedgård i 1580, og under denne nabohovedgård hørte i 1664 7 gårde, medens resten stadig var delt på kronen og øvrige adelige besiddere. Det lykkes aldrig for Fraugdegård at samle byen, og besiddelsesforholdene forblev spredte frem til udskiftningen. Overgangen til selveje forløb ret hurtigt, allerede i 1802 var der 6 selvejerbønder i byen, og i 1844 var denne overgang stort set tilendebragt. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er stabilt fra 1511 til 1744. I forbindelse med den hurtige overgang til selveje sker en voldsom ekspansion i gårdtallet i det 19. årh.’s første halvdel. Antallet af huse er usædvanlig lavt endnu i 1774, men ekspanderer herefter til normalt omfang i det 19. årh.. Den voldsomme vækst i det 19. årh. afspejler sig ligeledes i befolkningstallet dramatiske stigning. Gårdene var i 1688 forholdsvis store, men spredte sig over et stort hartkornsinterval. Byen synes aldrig udsat for reguleringer. I 1610 nævnes en mølle med avl. Et bystævne med 20 sten er renoveret i 1880 og 1921.

Areal
Birkum og Tving: 664 ha heraf opdyrket 1688: 67%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1793

Udskiftningstype
Blokudskiftning skov og eng (nord for Tving) delt ud til alle bolsmænd i Tving og Birkum.


Birkum bystævne. 19 sten står i rundkreds om et gammelt lindetræ.