Birks gård i Agtrup


Birks gård i Agtrup ved Kolding. Stuehuset er genopført på Frilandsmuseet.


På billedet står Nicolaj Birk og madam Birk på de toppede brosten ved bulladen på gårdspladsen ved Birks gård.

Intro

Dele af den gamle Birks gård i Agtrup ved Kolding er revet ned og genopført på Frilandsmuseet i København.

Historie

Birks gård i Agtrup
Birks gård, som var nærmeste nabo til den store Agtrup Østergård på Sønderbyvej i Agtrup, eksisterer ikke længere.

Bulladen, som ses tydeligt til højre på det ene af billederne forsvandt først.

Senere er den kønne, gamle bindingsværks længe, der fungerede som stuehus, revet ned og genopført på Frilandsmuseet ved København.

Forinden var gården blevet overtaget af Agtrup Østergård. Lige ud til Sønderbyvej ligger stadigvæk en rest af dem gamle Birks gård, nemlig laden, som dog har fået et nyt tag.

I en periode før stuehuset blev revet ned, fungerede det som fodermesterbolig på Agtrup Østergaard.