Birket Gadekær


Gadekæret- eller branddammen- som den så ud, før renoveringen


Gadekæret med bord og bænke

Intro

Gadekæret i Birket over for vejen til Kragenæs var efterhånden meget tilgroet og uden ret meget vand. Det blev renoveret og er nu et smukt område .

Anne Davis fra Birket var initiativtager og koordinator til at forvandle en forhenværende branddam til et smukt gadekær. Sammen med Birket Borgerforening, amtets teknik- og miljøudvalg , Ravnsborg kommunes Park & Vej, lokale borgere og Ravnsborg kommunes produktionsskole samt jobcenter på "Saften" i Horslunde lykkedes det at få skabt et smukt område.

Amtets "Projekt Gadekær" gav 10.000 i støtte, så der også kunne blive mulighed for et bedre dyre- og planteliv.Kommunen gav 7.000 samt arbejdskraft. I 2006 ryddede ledere og medarbejdere fra Saften området for træer, buske og rødder,og gadekæret blev tømt for vand. En stor gravko fra Nordlunde uddybede bassinet og placerede nogle store sten på kanten. Året efter blev der lagt mindre sten og fliser. Der blev sået græs, anbragt bord, bænke og et affaldsstativ, og området blev plantet til.

Tuborgfonden sponsorerede bord og bænke, Birket grusgrav og lokale gårdejere gav de store sten og andre lokale firmaer bidrog også til resultatet.