Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Birket kirkeIntroBirket kirke ligger højt i "det lollandske Schweitz", og er opført i gotisk stil. Det fritstående klokketårn er formentlig landets ældste træbygning.
KirkenKirken
Birket
kirke er Lollands højest beliggende kirkebygning. Det er en gotisk bygning fra ca. 1350. Det påstås, at den er opført som garnisonskirke for borgen Ravnsborg. Kun korpartiet er tilbage af den oprindelige kirke. Den havde da fladt loft. Omkring 1500 blev det meste af langhuset revet ned og erstattet af et nyt, bredere skib. Der blev bygget et våbenhus mod syd.
Kalkmalerier
Ligesom hvælvingerne er kalkmalerierne fra sengotisk tid, der dateres til ca. 1520. Efter reformationen blev de overmalet, men blev afdækket igen år 1900 og istandsat 1904 af J. Kornerup. De forestiller Jesu bøn i Gethsemane Have Skærtorsdag aften. Her sover disciplene ikke, men læser, og den ene alarmerer, da vagterne kommer. Deres klædedragt er 1500-tallets med panser- og pladerustning, bevæbnet med økse, spyd og stridshammer.
Altertavle
Den gamle sengotiske altertavle fra 1525 blev 1825 fjernet af Nationalmuseet og erstattet af et maleri fra ca. 1800 af Johan Georg Wahl
, der forestiller Kristi gravlæggelse. En armstol fra 1600-tallet kom også på Nationalmuseet.
Døbefont
Døbefonten er udhugget i gotlandsk kalksten og forestiller en ørn, en galende hane og et væsen med løvekrop og hestehoved.
Prædikestol
Prædikestolens ældste dele er fra renæssancen (beg. af 1600-tallet), men ombygget 100 år senere. I slutningen af 1900-tallet blev de oprindelige billeder draget frem.
KirkeskibeBirket kirke har 2 kirkeskibe,"Ruth" er en fregat fra 1916. "Constitutionen" er oprindeligt fra 1850 og bygget som et 3-mastet orlogsskib. I 1916 blev det kasseret og henlå i lang tid i klokkestabelen. I 1986 blev det genopbygget og hænger nu i kirken. Navnet hentyder til Grundloven af 5/6 1849.
KlokketårnetVejen ind til kirken passeres gennem en sengotisk, kamtakket portal med køreport og låge. På grund af opfyldning gennem tiden er portalens højde formindsket.
Til højre for den lave indgang ses et gammelt klokketårn af træ , der ligger på toppen af en lille kæmpehøj. Det er lige så gammelt som kirken, og anses derfor for landets ældste træbygning. Den ydre beklædning er fornyet flere gange. De 2 klokker er fra 1636 og 1732.
KirkegårdenPå kirkegården er forfatteren Hilmar Wulff begravet. Han boede i Kragenæs i sine sidste år på Pibedrejervej. Han blev især kendt for sin trilogi om de polske roearbejdere og fik flere forfatterpriser.
Signe Stub har også sin mindelund her (Se Signe Stubs sognegård
)
Litteratur
Klokketårnet i træ fra ca. 1350

Prædikestolen i Birket kirke

Altertavle i Birket Kirke

Kirken set inde fra. Kirken har 2 kirkeskibe nu.

Hilmar Wulffs gravminde er nu næsten gemt væk i buskads, men findes på venstre side af kirkegården set fra portalen

Den gamle portal ind til kirke. På grund af tidernes opfyldning, er lågen nu ganske lav.

Constitutionen er ved at blive sat i stand

Kirkens indgangsparti er på bagsiden af kirken

I kirken findes flere kalkmalerier

Denne mindesten står ved anlægget