Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Birkende
Intro
Birkende er nævnt første gang 1397 i formen Birckinnge. Forleddet er biark, som er trænavnet birk. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Den store adelby af den førvikingetidige - inge navnetype synes oprindelig at have dækket hele det naturligt afgrænsede sogns areal. Et marknavn, Gammeltofte, vidner sandsynligvis om den nuværende landsbys (vikingetidige) forgænger.

Udflytterbebyggelsen Sellebjerg nævnes imidlertid allerede i 1200-tallet. Den bestod i 1511 af 4 gårde, der senere i århundredet blev til hovedgården Sellebjerg. Endnu i 1700-tallet er hovedgården udvidet på landsbyens bekostning, hvad bl.a. afspejler sig i det retlinede - af kulturlandskabet ubundne - skelsystem. I et naturligt afgrænset delejerlav mod sydøst kendes fra 1400-tallet bebyggelsen Vilholm, bestående af en vandmølle og en gård. Sidstnævnte flyttede imidlertid endnu i 1400-tallet ind til Birkende by. Vilholms mølle eksisterede endnu ind i det 20. årh.

Godsejere og selvejere
I 1435 nævnes en væbner(-gård) i Birkende. I øvrigt var blandt lodsejerne i senmiddelalderen: Antvorskov Kloster, Skt. Knuds Kloster, Odense Provsti, Odense Bispegård og Birkende kirke. Desuden lå der omkring 1500 4 selvejergårde i byen.

Landsbyens udvikling
Gårdtallet er typisk konstant fra 1511 til 1774, idet det lave antal gårde i skattemandtallet 1610 blot viser, at resten var skattefri ugedagstjenere til indensogns hovedgårde. I 1664 var byen stort set delt mellem Vejrupgård og Sellebjerg, og denne deling fortsatte ind til første halvdel af det 19. årh., hvor fæstegodsets afvikling for alvor begynder.

Gårdtallet ekspanderer i normalt tempo igennem det 19. årh., medens hus- og befolkningstal vokser unormalt stærkt i forbindelse med fremvækst af bebyggelse langs hovedvejen og jernbanen i ejerlavets sydlige del. Gårdene i landsbyen er forholdsvis små med en pæn spredning over de lavere hartkornsværdier. De store eng og mosearealer afspejler sig i en lav opdyrkningsprocent i 1688.


Areal
968 ha heraf opdyrket 1688: 39%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1795

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning. Stjerneudskiftning af agerjorden omkring landsbyen blokudskiftning i perifirien af bymarken.


Birkende Kirke. Billede fra DIS Danmark