Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Billund lufthavn
Intro
Fra en enkelt græsklædt landingsbane til brug for LEGOs fly, overgås Billund lufthavn i dag kun i størrelse og afgange af lufthavnen i København.

Lufthavnen på heden
En græsklædt landingsbane
I 1961 anlagde LEGOs egen Godtfred Kirk Christiansen en privat 800 meter lang græsklædt landingsbane samt en flyhangar nord for Lego fabrikken i Billund. Flypladsen gjorde det muligt for den kraftigt voksende virksomhed at forbllive i Billund, da rejsetiden til København på denne måde faldt drastisk.
LEGO stillede landingsbane, fly og hangar til rådighed for andre virksomheder i kommunen, og den blev hurtigt så stor en succes, at Kirk Christiansen overtalte flere nabokommuner til at overtage ejerskabet. Overdragelsen til den nye ejerkreds skete i 1964.

Offentlig lufthavn
Anlægsarbejdet til den nye lufthavn blev udført i løbet af 1964, og lufthavnen åbnede den 1. november som offentlig lufthavn. I 1964 havde lufthavnen en 1660 meter lang og 45 meter bred start- og landingsbane, en lille platform hvor flyene kunne ekspederes, og et kontroltårn til flyvelederen. Hans Erik Christiansen, tidligere chefpilot ved Lego, blev direktør og passagererne blev ekspederet i LEGOs hangar, indtil den første terminalbygning stod færdig i foråret 1966.

Ruteflyvning, fragt og charter
SAS stod for den daglige ruteflyvning mellem København og Billund, men allerede inden jul 1964 havde den første charterflyvning fundet sted: Sømænd, der skulle påmønstre et skib, der lå i en norditaliensk havn.
I foråret 1966 begyndte de regelmæssige charterflyvninger til turistmål i sydeuropa, og snart herefter begyndte man at fragte gos, primært avsdyr for landbruget.

Lufthavnen vokser
I takt med stigende traffik, voksede lufthavnen sig gradvis større i løbet af 1960'erne, og i 1971 nåede banen sin nuværende længde på 3.100 meter, komplet med den nyeste teknologi indenfor flytrafik.

Udenrigsruter
I 1984 liberaliseredes lufttrafikken i EF, og det blev nu muligt at oprette direkte udenrigsruter til og fra Billund.
Den første udenrigsrute gik til Southend i England, og blev fløjet af Maersk Air.
Udenrigstrafikken er nu en af de størst voksende områder for lufthavnen, godt hjulpet på vej af de mange lavprisselskaber.

Den store udbygning i 2002
I slutningen af maj 2002 blev en helt ny passagerterminal taget i brug som første fase af den fremtidige udbygning af hvad der i dag er danmarks næststørste lufthavn.
Også luftfragten har nydt godt af en gradvis liberalisering og er i dag en vigtig del af Billund Lufthavns aktiviteter. Lufthavnen har ca. 800 medarbejdere, men lægges de 800-900 ansatte i de øvrige firmaer på lufthavnen til, er det samlede antal beskæftigede på og ved lufthavnen omkring 1.600-1.700.
I 2010 fløj 2.574.340 personer til og fra lufthavnen. Til sammenligning fløj der i åbningsåret 1964 4.200 personer til og fra lufthavnen.



Aftenstemning i lufthavnen


Terminalen


Terminal og forplads set fra luften


Et fly lander i den ene ende af banen, mens der asfalteres i den anden ende


Natarbejde under banerenoveringen i 2008