Berritsgård herregård


Hovedbygningen på Berritsgård set fra sydvest.

Intro

Overfor avlsgården bag ved den tætte beplantning ud mod Kogangen gemmer sig et af de bedst bevarede renæssancehuse i Danmark. Til trods for at Berritsgårds historie er både lang og omskiftelig, har hovedbygningen bevaret et autentisk præg, der endnu vidner om 1500-tallets renæssancekunst.

Fredning

Berritsgård
Kogangen 8
4990 Sakskøbing

Hovedbygning (1586, muligvis Hans van Steenwinckel I)

Fredet i 1918

BBR-nummer: 376-18649-14


Oprindelse

Berritsgård, til tider også stavet Berritzgård, udspringer af en hovedgård i en mindre landsby af samme navn. I løbet af 1500-tallet opslugte hovedgården landsbyen, der i dag kun er bevaret i første led af hovedgårdens navn.

Stedets ejere kendes fra 1300-tallet.


Hovedbygningen

Hovedbygningen, opført i 1580’erne, lå oprindeligt på en selvstændig holm på et dobbelt voldsted – anlagt som et symbolsk forsvarsværn – omgivet af en samlet voldgrav, hvoraf den østlige og nordvendte ved hovedbygningen endnu findes. Hovedbygningen er opført – muligvis kun fuldført – af Lisbet Friis (1555-1631), hvis navn og våbenskjold sammen med den afdøde ægtemand Jacob Huitfeldts (1547-1583) pryder tårnets dekorative indgangsportal i sandsten med bosserede pilastre i toscansk orden. Hovedbygningen er tilskrevet kongelig bygmester Hans van Steenwinkel den ældre (-1601), uden dette kan bevises. Som hovedbygningen nu står tilbagetrukket på sin holm med østgavlen ud til voldgraven, er der i udformning og dekorationer paralleller til de to fløje i ydre slotsgård på Frederiksborg Slot, opført 1615. Bygningen indgik imidlertid oprindeligt i et bindingsværksanlæg – muligvis rester af hovedbygningens forgænger eller en staldgård – hvoraf der indtil slutningen af 1700-tallet endnu stod en fløj ved vestgavlen. Oprindeligt har murværket været malet eller kalket, ligesom bygningen mod nord har haft en langt mere dekorativ facade med to mindre udbygninger, hvori gårdens hemmeligheder lå.


Familien Lehn

I 1729 erhvervedes Berritsgård af Abraham Lehn (1701-1757), hvis søn Poul Abraham friherre Lehn (1732-1804) i 1760’erne påbegyndte en sanering af hovedbygningens omgivelser i overensstemmelse med herregårdsidealerne i sidste halvdel af 1700-tallet. På havesiden, hvortil adgangsvejens oprindelige løb flugtende facaden, tilførte han 1761-1765 anlægget en aksialitet via et langstrakt haverum efter plan af den pløenske arkitekt G.D. Tschierscke – delvist omlagt til romantisk have i starten af 1800-tallet. Samtidig opnåede hovedbygningen en isoleret karakter gennem nedrivning af sidebygningen og flytning af avlsgården, der symmetrisk nyanlagdes i grundmur med stråtag i årtierne efter. Den store vestlige lade rejstes i 1789 – afkortet i 1937 – mens den østlige stald stod færdig i 1804. Det vældige gårdsrum afsluttedes mod syd af forvalterboligen – formentlig tegnet af hofarkitekt Andreas Kirkerup (1749-1810).


Baroniet Guldborgland

Berritsgård og nabogården Orebygård blev i 1784 ophøjet til baroniet Guldborgland, og frem til 1809 fungerede gården som hovedsæde for baroniet. I forbindelse med generationsskiftet flyttede herskabet ind på Orebygård, og Berritsgård kom til at stå tom frem til 1970’erne – kun afbrudt af perioder som lazaret i 1864 og som kaserne i 1942-1943. Kornmagasinets opførsel i 1844 – der lukker gårdsrummet af mod hovedbygningen – indikerer, at hovedbygningen igennem 1800-tallet ingen større status havde på gården.


Ombygninger og restaureringer

Hovedbygningen gennemgik en ombygning i begyndelsen af 1890’erne ved bygningsinspektør Ove Petersen (1830-1892), der indsatte blyindfattede ruder i vinduerne, som udvidedes i bredden og som i overetagen førtes op i stik. Desuden fik facaden mod haven tilført en karnap og altan, som begge efter 1920 er fjernet.

I 1979, efter at Berritsgård i 1970 var blevet udskilt fra samejet med Orebygård og overdraget til Frederik Andreas lensbaron Rosenørn-Lehn (1947-), kom der nyt tag på hovedbygningen. I nyere tid er forbindelsen mellem hovedbygningen og avlsgården helt forsvundet via tilplantning og anlæggelse af en ny sonet ankomstvej til hovedbygningen, uden forbindelse til det eksisterende anlæg.


Indretningen

Hovedbygningens indre er præget af flere ombygninger. Stueetagens en filade er formentlig kommet til under Poul Abraham Leth, hvis byggeaktiviteter på stedet også må have påvirket hovedbygningens indretning.

I forlængelse af opsplitningen af Berritsgård og Orebygård i 1970, undergik hovedbygningen i perioden 1970-76 en nyindretning i forbindelse med at den igen skulle bebos. På første sal indrettedes værelser og toiletter ved at anlægge en central fordelingskorridor gennem stuerne, og ved opdeling af værelserne mod haven. Det oprindelige køkken i stueetagens østende – hvortil en separat køkkendør fra gårdsfacaden endnu fører – lå oprindeligt i niveau med terrænet. Ved ombygningen blev gulvhøjden hævet ca. 1 meter, hvorfor kun den øverste del af det oprindelige køkkenildsted i dag er synligt.


Ejerrække

Ejerrække

1382- Markvard Pøiske (-) til Berritsgård
Gift med Lisbet Ingvorsen Neb (måsle Lisbet Nielsdatter Neb eller Grete Paris)
Ved arv til sønnen:

-1420 Hartwig Pøiske (-) til Berritsgård
Gift med Inger Jensdatter Falster (-)
Ved arv til sønnen:
1420-1487 Hans Pøiske (-ca.1487) til Berritsgård
Gift med Karen Andersdatter (Jernskæg) (-efter 1487)
Ved arv til børnene:

1487-1502 Markvard Pøiske (-) til Berritsgård
og Inger Hansdatter Pøiske (-1524) til Berritsgård
Gift med Erik Olufsen Blaa (-ca. 1504) til Orebygård
og Eiler Pøiske (-1487) til Berritsgård
Ved salg og arv til søsteren:

1502-1524 Inger Hansdatter Pøiske (-1524) til Berritsgård
Gift med Erik Olufsen Blaa (-ca. 1504) til Orebygård
Ved arv til datteren:

1524- Barbara Eriksdatter Blaa (- efter 1558) til Orebygård og Berritsgård
Gift før 1501 med Otto Clausen Huitfeldt (-før 1529) til Skibelundgaard, Strærup og Lørup
Ved arv til sønnen:
-1559 Christopher Ottosen Huitfeldt (-1559) til Berritsgård
Gift ca. 1642 med Øllegaard Trolle (1513-1578)
Ved arv til sønnen:
1559-1583 Jacob Huitfeldt (1547-1583) til Lilleø og Berritsgård
Gift 1575 med Lisbet Friis (1555-1631) til Mullerup og Hagestedgård
Ved arv til enken:

1583-1631 Enken Lisbeth Huitfeldt, f. Friis (1555-1631) til Lilleø, Berritsgård, Hagestedgård og Mullerup
Ved arv til sønnen:
1631-1652 Henrik Jacobsen Huitfeldt (1583-1652) til Hagestedgård, Berritsgård og Lilleø
Gift 1611 med Margrethe Rosenkrantz (1593-1644)
Ved arv til datteren:
1652-1654 Øllegaard Huitfeldt (1622-1655) til Berritsgård
Gift 1641 med Joachim von Gersdorff (1611-1661) til Tunbyholm og Smedstorp
Ved salg til:
1654-1666 Hans Vilhelm von Harstall (-1666) til Berritsgård og Pederstrup
Gift med Sybille Cathrine Metzsch (-)
Ved arv til sønnen:
1666-1719 Christian Ulrich von Harstall (1645-1719) til Berritsgård og Pederstrup
Gift første gang 1669 med Marie Cathrine von Einsiedel (-)
Gift anden gang 1673 med Eleonore Helene v. Pfuehl (-1680)
Gift tredje gang 1681 med Dorothea Sophie von Offenberg (1648-1724)
Ved arv til døtrene:
1719-1724 Dorothea von Harstall (-1743) til Berritsgård
Gift med Frederik von Lützow (-1710) til Gammelgård
og Sophie Charlotte von Harstall (1680-1760) til Berritsgård
Gift 1700 med Johan Christoph von Körbitz (-1727) til Hellerup
Ved halvdelen i salg til:
1724-1726 Johan Christoph von Körbitz (-1726) til Hellerup og Berritsgård
Gift 1700 med Sophie Charlotte von Harstall (1680-1760) til Berritsgård
Ved salg til:
1729-1757 Abraham Lehn (1701-1757) til Priorskov, Fuglsang, Højbygård og Berritsgård Gift 1727 med Sophie Amalie Edinger (1700-1768)
Ved arv til sønnen:

1757-1804 Poul Abraham friherre Lehn (1732-1804) til Orebygård, Berritsgård, Højbygård, Lungholm, Hvidkilde og Nielstrup
Gift 1761 med Erica Christine Cicignon (1744-1792)
Ved arv til datterdatteren:
1804-1860 Christiane Henriette von Barner (1788-1860) til baroniet Guldborgland Gift første gang 1804 med Otto Ditlev Kaas (1772-1811), 1804 baron Kaas-Lehn Gift anden gang 1820 med Henrik Christian Rosenørn (1782-1847), 1820 baron Rosenørn-Lehn Ved arv til sønnen:
1860-1892 Otto Ditlev baron Rosenørn-Lehn (1821-1892) til baroniet Guldborgland, baroniet Lehn og Rössjöholm i Skåne
Ugift
Ved arv til broderen:
1892-1899 Christian Conrad Sophus baron Rosenørn-Lehn (1827-1899) til Rössjöholm, Højstrup og baroniet Guldborgland
Gift 1864 med Benedicte komtesse Knuth (1842-1909)
Ved arv til sønnen:
1899-1935 Frederik Marcus baron Rosenørn-Lehn (1867-1935) til Rössjöholm og baroniet Guldborgland
Gift 1904 med Sigrid Fredrika Beata Bonde (1881-)
Ved arv til sønnen:
1935-1970 Christian Carl Otto lensbaron Rosenørn-Lehn (1909-1987) til Orebygård og Berritsgård
Gift 1946 med Hanne Wichfeld, f. Benzon Basse (1921-), skilt 1970
Ved overdragelse til sønnen:
1970- Fredrik Andreas lensbaron Rosenørn-Lehn (1947-) til Berritsgård
Gift første gang 1971 med Anne Marie Juel (1947-), skilt 1985
Gift anden gang 1986 med Anne Cathrine Juel, f. Pontoppidan (1949-)