Benediktinernonneklosteret


Nonneklosterets bygninger er dårligt undersøgt, men resterne af kirken ligger sandsynligvis under dette vandtårn.

Intro

Benediktinerklosteret for nonner blev stiftet omkring år 1200. Her fik de den allerede stående sognekirke skt. Nikolaj som klosterkirke. Nonnerne levede af klosterets jordegods og af gaver. Klostrets udssende kendes ikke ret godt.

Klosteret

Klostret
Benediktiner nonneklostret i Ribe blev sandsynligvis grundlagt i slutningen af 1100-tallet. På dette tidspunkt blev dobbeltklostret i Seem, med både munke og nonner, opløst. Det skete sikkert efter samtidens kritik af det usømmelige i, at munke og nonner levede under samme tag. Munkene herfra flyttede til Løgum, og var med til at grundlægge cistercienserklostret der i 1173. Nonnerne flyttede til Ribe og fik en allerede eksisterende sognekirke, skt. Nikolaj, umiddelbart øst for Ribe. Nonneklostret nævnes første gang i skriftlige kilder i 1215.

Benediktinernonneklostrene var traditionelt viet til Vor Frue, den synes dog at have beholdt sit navn efter helgenen skt. Nicolaus, men benævnes af og til som Vor Frue kirke i senmiddelalderen.

Benediktinerordenen hører til de tidlige klosterordener, der havde deres oprindelse i landbrugssamfundet. Deres livsgrundlag var ejerskab af og dyrkning af jord, i modsætning til tiggermunkeordnerne som levede af almisser. Benediktinerordenen rekrutterede i vid udstrækning sine nonner og munke fra velhavende familier på landet. Nonnerne i skt. Nikolaj klostret kom sikkert også fra velstillede familier, og det har selvfølgelig også haft betydning for klostrets eksistensgrundlag.

Antallet af nonner var tilsyneladende ikke ret stort; i en senmiddelalderlig kilde nævnes det, at der kun var fire nonner i klostret. Kilderne fortæller om nonnernes jordbesiddelser. Valdemar Sejr solgte dem f.eks. i 1215 noget jord i Tange, og med den fulgte en mølle, der sikrede nonnerne indtægt fra omegnens bønder, der kom for at få malet deres korn. Desuden stod klostret gennem middelalderen under kongelig beskyttelse. Kilderne fortæller også om både penge- og naturaliegaver, som nonnerne fik mod at gå i forbøn for giverne. En af nonnerne i klostret nævnes ved navn i 1394; fru Elisabeth, som fik en foret kåbe i testamentarisk gave.

Kun en ganske lille del af klostret har været berørt af arkæologiske udgravninger. Klostrets sydfløj, med refektoriet (spisesalen) er sandsynligvis påvist, og dermed må klosterkirken ligge under det vandtårn, som står på stedet i dag.

Litteratur
Ingrid Nielsen: Middelalderbyen Ribe. 1985, s. 65-66
Carsten Selch Jensen: Klostrene – mellem Ribe og Rom. I: Ribe bys historie bd. 1, 710-1520. 2010, s. 179-189