Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
BellevuegadeIntroBellevuegade: Anlagt og navngivet ca. 1910BellevueBellevuegade er en del af den gamle gård Bellevue's jorde.
Gården Bellevue lå syd for den gamle købstad med facade mod nuværende Haderslevvej. En nuværende adresse kunne være Bellevuegade 3.
Bellevue blev opført i 1830’erne af kancelliråd Albinus, fhv. apoteker i Assens. Under Treårs-krigen mødtes prøjsiske og danske udsendinge på gården 14. juli 1848 for at forhandle våben-hvilebetingelser. I forhandlingerne deltog bl.a oberst Læssøe, der er mindet ved Læssøestenen. Gården er også bekendt fra et prospekt af J.C. Bruun, hvor danske tropper 7. august 1848 drager mod syd og tilskuerne på gården iagttager tropperne med byen i baggrunden.
Albinus solgte 1857 gården til Adam F. Moltke og fra ham i ca.1860 til etatsråd S. Quistgaard. Quistgaard havde været kongevalgt borgmester i Kolding 1847-1858, men p.g.a stridigheder med de folkevalgte valgte han at trække sig fra posten og flyttede op på Bellevue. Jacob Thygesen erhvervede gården i 1871. La Cour anfører i begyndelsen af 1900-tallet at gården havde et hartkorn på 3 Tdr. 6 Skpr. 2½ Alb. Det samlede areal anføres til 38 tdr. Land. Besætningen anføres som 12 køer og 3 heste og af folkehold både fodermester, forkarl, husbestyrerinde og 2 piger.
Thygesens dødsbo afhændede ca.1910 jorden til et konsortium, hvorefte gårdens bygninger blev revet ned. Konsortiet udstykkede arealet til villaer. På det tidspunkt lå gården i Seest Sognekommune, men for at få adgang til købstadens goder som vand, lys og gas, ønskede konsortiet arealet indlemmet i Kolding Købstadskommune, hvilket lykkedes i 1913. Arealet gennemskæres nu af Læssøegade, Bellevuegade, Lykkegårdsvej og Carl Plougsvej.
Bellevuegade 44-52. AAB's boliger, tegnet af Ernst Petersen. Kolding Stadsarkiv

Gården "Bellevue" inden nedrivningen i ca. 1920. Kolding Stadsarkiv

Bellevuegade 32-38. Kolding Stadsarkiv