Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Bederslev
Intro
Bederslev er nævnt første gang 1391 i formen Bedesløf. Forleddet er et personnavn - uvist hvilket. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landbyens jordtilliggende Af det 468 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 69% opdyrket. I overensstemmelse hermed rummer ejerlavet meget få og små engarealer. I 1688 vurderedes ejerlavet som følge af den høje opdyrkning til ikke mindre end 113 tdr htk, en taksering der i 1844 nedsattes til 76 tdr. Ejerlavet dyrkedes i 1688 i almindeligt trevangsbrug. Ejerlavet er overalt naturligt afgrænset, og der er ingen spor efter grænseændringer eller udflytterbebyggelser. Byen stjerneudskiftedes i 1796, og siden er enkelte gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I 1447 omtales væbneren og herredsfogeden Knud Jensen af Bederslev. Han erhverver i 1451 et byggested (ødegård) i byen. Samtidig synes 1 gård i byen at have fulgt Krogsbøllegård. I senmiddelalderen domineredes byen imidlertid af selvejere, hvoraf der i 1502 var 6. Kronen besad herudover 1 fæstegård, medens Skt. Knuds Kloster og Bederslev kirke og præsten besad hver 1 gård. Endnu i 1664 var kronen totalt dominerende i byen, der stadig rummer 3 selvejerbønder, hvoraf den ene besad en gård på 17 tdr. htk. - måske den tidligere væbnergård. Efter krongodsauktionen i 1700-tallet blev Gyldensteen dominerende godsbesidder med i 1783 ialt 13 gårde. Senere overgik byens gårde til Kørup. Overgangen til selveje skete i det 19. årh.’s anden halvdel. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes stort set uforandret fra 1511 til 1903, idet der dog i 1688 nås et maksimum på 17 gårde (incl. 2 småbol). Hus- og befolkningstallets ekspansion ligger i underkanten af det normale for herredet. Byens gårde var i 1688 noget større end herredsgennemsnittet, men med en meget betydelig størrelsesspredning. Byen synes egaliseret i forbindelse med udskiftningen.

Areal
468 ha heraf opdyrket 1688: 69%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning, marken V for byen og en del af markerne S og Ø herfor er stjerneudskiftet, resten blokudskiftet.


Bederslev Kirke. Billede fra DIS Danmark