Bazar Vest


Bazar Vest. Bazar Vest

Intro

Med sine 7000 kvadratmeter er Bazar Vest kendt som Skandinaviens største basar. Den ligger på Edwin Rahrs vej i Brabrand ved Århus og blev indrettet i en tidligere kedelfabriks bygninger i 1996. Basaren blev iværksat som et beskæftigelses- og integrationsprojekt for private midler...

Med sine 7000 kvadratmeter er Bazar Vest kendt som Skandinaviens største basar. Den ligger på Edwin Rahrs vej i Brabrand ved Århus og blev indrettet i en tidligere kedelfabriks bygninger i 1996. Basaren blev iværksat som et beskæftigelses- og integrationsprojekt for private midler. Efter en vanskelig start er basaren i dag blevet økonomisk bæredygtig. Omkring 200 personer af forskellig nationalitet arbejder i de 70 forretninger, som markedet rummer. I løbet af de seks ugentlige åbningsdage besøger cirka 20.000 gæster Bazar Vest. Basaren blev i marts 2009 udvidet med yderligere 9000 kvadratmeter. ''Da khatten kom ud af sækken'' Basaren tilbyder orientalsk brød, kager, frugt, kød, eksotiske krydderier, tæpper, tøj, smykker og meget mere. Men salget af khat var lige eksotisk nok efter dansk lov. Khat er en østafrikansk busk med blade, som nogle tygger for at opnå en euforiserende virkning. En gruppe somaliere handlede og brugte det forbudte khat ved indgangen til basaren i 2007. Lederen af et kontaktsted for unge udtrykte bekymring over khatsagen. Det skadede somaliernes image som gruppe, advarede han: »Mange unge begynder at tygge, fordi de ikke har noget at lave. Måske sidder far og tygger, og det giver de unge et indtryk af, at det er normalt.« I december 2008 var det lykkedes at få over 40 khatmisbrugere i behandling, og khathandlen foran Bazar Vest var afviklet.