Bavnehøj på Fanø
Intro
Bavnehøj ved Nordby og Bavnebjerg ved Sønderho er Fanøs vidnesbyrd på et omfattende alarmeringssystem, som kendes fra middelalderen. Det blev brugt i Danmark så sent som i krigen 1848-1850. Når fjenden nærmede sig, blev der tændt bål på højene...
Bavnehøj ved Nordby og Bavnebjerg ved Sønderho er Fanøs vidnesbyrd på et omfattende alarmeringssystem, som kendes fra middelalderen. Det blev brugt i Danmark så sent som i krigen 1848-1850. Når fjenden nærmede sig, blev der tændt bål på højene. Senere brugte man en tjæretønde eller et halmknippe på en mast. Ilden og røgen kunne ses langt væk og alarmere alle de omkringboende, som enten kunne flygte eller mobilisere et forsvar. Fanøs bavne fungerede som en del af Danmarks forsvarsværn under Englandskrigene i 1807-1814.
''Kæmp eller bliv hængt''
Under Englandskrigene lød instruksen til befolkningen på Fanø, at man skulle komme til samlingspladserne bevæbnet med høforke og leer, så snart der var tændt ild i bavnen. Højen var bemandet med en bavnevagt døgnet rundt. Alle mand var forpligtet til at deltage i forsvaret. Stiftsamtmanden i Ribe Amt udsendte i 1700 en ordre, der lød, at de som udeblev fra mønstring skulle straffes med "pæl eller på træhest", altså piskes eller pines. Allerede i 1428, da hanseaterne plyndrede langs de danske kyster, havde kong Erik af Pommern, bestemt, ”…at når fjenden kommer for landet, og bavnen brænder, skal den, der bliver hjemme, hænges ved sin egen bjælke”.