Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Bastrup
Intro
Bastrup er nævnt første gang 1391 i formen Barstorp. Forleddet er mandsnavnet eller tilnavnet Barn. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det o. 1800 96 ha. store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 78% opdyrket. Det er dog muligt, at denne høje opdyrkning skyldes en formindskelse af ejerlavets areal mellem 1688 og 1800 som følge af Jydemark gårdenes udparcellering på udskiftningstiden fra Uggerslev og Bastrup ejerlav. Ejerlavet takseredes i 1688 til 30 tdr. htk. mod 22 tdr. htk. i 1844. Byen havde i 1688 alm. trevangsbrug. Den synes oprindelig udflyttet fra Skamby. Byen blokudskiftedes i 1794. Godsejere og selvejere Sidst i 1300-tallet husede Bastrup en væbnergård, hvortil i hvert fald lå 1 fæstegård i samme by. Denne erhvervedes i 1400-tallets begyndelse af Otte Skinkel, og via forskellige arvedelinger lå gården i 1520 til Enggård (Gyldensteen). På samme tid ejede sognekirken 1 gård i byen, medens kronen besad 1 selvejergård. Denne fordeling holdt sig endnu i 1664 medens Gyldensteen (Uggerslevgård) i 1783 øjensynlig ejede hele byen (4 gårde). Overgangen til selveje skete mellem 1844 og 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde svinger fra 1511 til 1774 mellem 4 og 5, men daler herefter til 3 (evt. i forbindelse med udparcelleringen af Jydemarkgårde). Antallet af huse stiger kun svagt igennem det 19. århundrede, hvorfor befolkningstallet i 1901 er lavere end i 1845. Gårdene var i 1688 af normal størrelse. Byen var allerede egaliseret under Uggerslevgård i 1783 og er formentlig egaliseret endnu en gang ved udskiftningen. I 1806 bestod den af 3 fæstegårde og 3 huse med jord.

Areal
96 ha heraf opdyrket 1688: 78%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1794

Udskiftningstype
Blokudskiftning, store fikantede blokke.