Barrit Tykke


Megalitgraven er fra bondestenalderns Tragtbægerkultur©Horsens Museum

Intro

Navnet Barrit Tykke optræder allerede i 1475 og betyder tæt skov med tætvoksende buskvækst. Her på marken, nord for skoven, er der flere høje samt en megalitgrav fra bondestenalderens Tragtbægerkultur (ca. 3200 f.Kr.).

Megalitgraven

Tragtbægerkulturen
I tid skal vi bevæge os 5-6000 år tilbage, til den ældste del af bondestenalderen. Perioden kaldes blandt arkæologer, Tragtbægerkultur, opkaldt efter en langhalset krukketype.
Nok er vi tilbage i en tid, hvor flint var det altdominerende værktøjsmateriale, og opdyrkningen af landet var i sin indledende fase. Men det betød ikke, at man ikke besad evnen til at opføre store bygningsværker og lave buler i landskabet.
Megalitgrave Tragtbægerfolkets bygningsværker blev opført til de døde og kaldes for megalitgrave. Navnet kommer af de græske ord mega og lithos, der betyder henholdsvis stor og sten. Navnet er ikke for sjov. Sten i megalitter kan veje op til 20 tons, hvilket svarer til vægten af en gravemaskine.
Dysser og jættestuer
Megalitter eller storstensgrave som de også kaldes, kan opdeles i to hovedtyper: dysser og jættestuer. De første dysser var de simpleste og bestod af et aflangt kammer på 2x1 meter. Herfra udviklede den sig således, at kammeret blev større, der blev tilføjet en gang, der nåede helt ud til den kreds af randsten, der stod rundt om højen. Gravene var i starten beregnet for én person, men de blev bygget større med henblik på, at flere kunne begraves. I en jættestue ved Uggerslev på Fyn blev der ved udgravningerne i slutningen af 1800-tallet registreret mindst 80 individer, og vidner om hvor lang tid jættestuen vedblev med at fungere som gravsted.