Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Barløse
Intro
Barløse er nævnt første gang 1367 i formen Barclose. Forleddet er navneordet barth, som betyder kant. Efterleddet er ’-løse’, der har en omstridt etymologi og betydning. Kan betyde eng eller græsgang.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 815 ha store ejerlav (incl. Barløsegård) var i 1688 49% opdyrket svarende til gennemsnittet for herredet. Hele ejerlavet vurderedes i 1684 til 133 tdr. hartkorn og tilsvarende til 120 tdr. i 1844. Byen havde i 1684 som normalt i herredet et tovangsbrug med 8-årig rotation og havde dyrkningsfælleskab med udflytterbyerne Barløse Tarup og Bæring. I 1664 takseredes byen til 120 svins olden, hvoraf de 49 lå til Barløsegård. En del af denne skov er endnu bevaret i ejerlavet. En landsbyhovedgård Barløsegård omtales fra 1461. Inden 1667 udvidedes den med bøndergods i byen. Den blev i 1636 erhvervet af Jørgen Brahe til Brahesborg, hvorunder den blev til 1830. Hovedgården synes aldrig udskiftet fra fællesskabet med bønderne. I 1667 oplyses det at en del jord fra Barløse by er langt under Billeskov hovedgård i nabosognet. Barløse stjerneudskiftedes o. 1791, og siden er 6 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Barløsegård synes ikke at have spillet den store rolle i senmiddelalderen. I 1504 fordeltes derimod 7 gårde ved skiftet efter Ermegård Frillesdatter, medens Ivernæs (Wedellsborg) samtidig besad 2 gårde, der ved skiftet i 1520 sammen med enestegården Stuen fulgte Kærsgård delen. Endnu i 1610 var 11 af byens 17-18 gårde uden for hovedgårdens besiddelse, men dette ændredes i 1636 ved Brahesborg opkøb af Barløsegård (og nabohovedgården Billeskov). I 1664 var hele byen (incl. en selvejergård) på nær præstegården samlet under godskomplekset. Endnu i 1844 lå størsteparten af byen samlet under Brahesborg, men overgangen til selveje var fuldbyrdet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes vigende fra 1664 til 1774 formentlig delvis i forbindelse med hovedgårdsekspansion. I løbet af 1800-tallet overgår hovedgården til bønderbebyggelse og udparcelleres. Husekspansionen følger stort set det normale mønster fra 1774 til 1903, medens befolkningsvæksten ligger i underkanten af det normale. Gårdene var i gennemsnit forholdsvis store, men med store variationer i hartkornstilliggendet. Endnu i 1775, hvor Barløsegård havde hele byen under sig, var denne ikke egaliseret, men der foretoges øjensynlig en egalisering i forbindelse med udskiftningen. I 1664 omtales en (helt ruineret) vejrmølle i byen.

Areal
815 ha heraf opdyrket 1688: 49%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1791

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning stjerneudskiftning på agerlodderne.


Postkort. Barløse. Tilhører Erling Lykke.


Barløse Skole, klassebillede, o. 1915.


Barløse Kirke. Billede fra DIS Danmark


Postkort. Barløse. Tilhører Erling Lykke.


Postkort. Barløse. Tilhører Erling Lykke.


Postkort. Parti fra Barløse. Billedet tilhører Erling Lykke.