Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Balslev
Intro
Balslev er nævnt første gang 1416 i formen Batisleticam. Forleddet er måske en form af mandsnavnet Ballung. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 552 ha. store ejerlav var i 1682 51% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med herredsgennemsnittet. Byen havde da 2-vangsbrug, men med en årlig mark tilknyttet. Byen takseredes til 91 tdr. htk. i 1684 og tilsvarende til 95 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 (147 tdr.) påfaldende højt. Det store ejerlav er naturligt afgrænset til alle sider. Mod nord synes Mosegård udskilt som udflytterbebyggelse. To marknavne Binderup (1572) ved præstegården og Grimstrup (1682) øst tor Balslev synes at vidne om nedlagte bebyggelser. Det er dog et spørgsmål, om navnene ikke blot vedrører enkelte bydele i den løst opbyggede Balslev by. Balslev stjerneudskiftedes i 1795. Ingen gårde synes udflyttet. Godsejere og selvejere Byen havde i senmiddelalderen stærkt splittede besiddelsesforhold. I 1472 skænkede Ejler Hardenberg bl.a. 1 gård i Balslev til Helligåndhuset i Assens, medens Henrik Knudsen til Iversnæs (Wedellsborg) omkring 1500 gav 1 gård i Balslev til Husby præstegård. Herforuden lå der en præstegård i byen. Kronen var i besiddelse af 6 selvejergårde (Hindsgavl Len), der i 1664 imidlertid var blevet til 2 selvejergårde og 4 fæstegårde. Men byen domineredes til stadighed af adelen, der i 1664 ejede 2/3 af byen. Største lodsejer var Tybrind med 5 gårde og 7 huse. I 1762 var Tybrind (under grevskabet Wedellsborg) nået op på 12 gårde, foruden huse, medens Minendal (ligeledes under grevskabet) havde en enkelt gård. Endnu i 1909 var størstedelen af byen på grevskabets hænder. Landsbyens udvikling Antallet af gårde varierer tilsyneladende noget i 1600- og 1700-tallet, især som følge af en række småbol (i 1664 3 småbol a 2-3 tdr. htk.), der skiftevis regnes som huse og som gårde. Som helhed synes gårdtallet uforandret fra 1606 til 1844, hvorefter det falder frem til 1909. Som følge af den sene overgang til selveje udebliver gårdtallets ekspansion således. Allerede i 1572 hørte der 5 huse til præstegården, men også hvad hustallet angår ligger ekspansionen langt under det normale. Befolkningstallet er da også uændret i 1845 i forhold til 1787, hvilket tidsrum herredets befolkning ellers steg med 62%. Gårdene var i 1688 forholdsvis små. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
552 ha heraf opdyrket 1688 : 51%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1795

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning med mindre blokke iblandt.


Tegning i farver. Balslev Kirke og Skolehuse. Tegnet i Gjelsted Præstegaard d. 12. Juli 1818. C.C. Eibye