Baadesgård
Billede er fra dengang Chr. Knud Kromphardt boede på gården med sin kone Anna. Billederne er fra ca. 1890-1920.
Intro
Christian V oprettede Bådesgård i 1689 af af landsbyerne Bådesby og Langholm, der blev brændt ned af svenskerne 1658. I 1731 blev landsbyen Strågeby en del af godset. I 1783 kom Bådesgård igen under kronen, som begyndte landboreformer og solgte ud.
Kongen brugte landboreformerne til at splitte Bådesgård,som kun havde givet underskud. Kongen arvede det store gods Bådesgård i 1784, da ingen andre ville overtage gælden. Der var underskud på driften og derfor var det oplagt, at Landboreformkommisonen under ledelse af Reventlow foreslog Bådesgård solgt i mindre dele. De 89 fæstegårdene blev solgt som arvefæste og Bådesgård opdelt i 5 dele til bl.a. gårdene Gabrielsminde og Christinefeld. En del blev udstykket til huse og 2 dele. 2 parceller blev købt til Bådesgård i Udskiftning 1791.
Bønderne fik eftergivet deres gæld og fik hjælp til nye bygninger. De slap for hoveri og skulle fremover betale en fast årlig fæsteafgift. Det var fortsat svært for skiftende ejere at få økonomi på elve Bådesgard, men for både stat og bønder var det en vellykket ændring.
/Henning Aggerholm Anvendt litteratur: Trap Danmark IV,3 Maribo Amt, 1955 s 732 C C Haugner: Lolland. Historie, Topografi, statistik bd. IV, 1928 s 274-83 Julie Fryd Johansen: Landsbykataloget. Kulturmiljøer i Lolland Kommune. 2007 s 106ff. Svend Jørgensen: Lolland Falsters Herregårde I fortid og nutid. 1938 s 87ff. Begtrup: Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark. Fyen, Langeland, Ærø, Lolland og Falster. Bd. 2, 1806 (1979) s 726ff
Prioritet 1
Omkring Baadesgård vurderes kulturmiljøet som prioritet 1 fordi strukturer der vidner om landboreformerne i 1791 er så velbevarede.
kilde: Julie Fryd Johansen: Landsbykataloget. Kulturmiljøer i Lolland Kommune. 2007 s 106 ff.