Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Bøstrup
Intro
Bøstrup er nævnt første gang 1341 i formen Bøostrop. Kilden kan dog også referere til en anden by. Forleddet er mandsnavnet Bøsi. efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 265 ha store ejerlav var i 1688 kun 35% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med det store indhold af eng og skov i det stærkt kuperede terræn. Bøstrup by havde dog dyrkningsfællesskab med udflytterbyen Svalebølle og ejerlavsgrænserne fastlagdes derfor først endeligt ved udskiftningen. Byen havde trevangsbrug og takseredes i 1688 til 38 tdr.htk. og i 1844 til 43 tdr.htk. Kirken og præstegården ligger uden for byen. Kirken var oprindeligt herredskirke i Nørre herred. Bøstrup blokudskiftedes år 1800, og siden er 6 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Gården Jydeholm kan være et lille middelalderligt væbnergods. I 1412 pantsatte Sven Utsen bl.a. Jydeholm og 2 gårde i Bøstrup. Byen domineredes dog i senmiddelalder af sognekirke og -præstegods. I 1404 skænkede Ingvar Nielsen af Kædeby en gård i Bøstrup til præstebordet. Hertil kom Vingården (Skulle levere vin til kirken). I 1572 havde præstebordet selve præstegården, 3 mensalgårde og 3 ugedagshuse i Bøstrup foruden Vingården, medens Bøstrup kirke havde en enkelt gård. Sognegodset var således ialt på 6 gårde og 3 huse. Endnu i 1664 dominerede sognegodset. Den indensogns hovedgård Egeløkke havde da kun en gård, medens Bjelkefamilien havde 2 gårde, hvoraf den ene var Jydeholm. Da kronen i 1672 afhændede Tranekær medfulgte Vingård og 5 andre gårde i Bøstrup. Endnu sidst i 1700-tallet ejede de indensogns hovedgårde Egeløkke og Nedergård kun hver 1 gård. Overgangen til selveje skete i flere omgange og var endnu ikke afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde ligger ret konstant omkring 10 fra 1600-tallet til 1844, idet der dog er problemer med enestegårdene Vingård og Jydeholm. Inden 1903 stiger gårdtallet i begrænset omfang som følge af overgangen til selveje. Hus- og befolkningsvæksten er markant i det 19. årh. Gårdene var i 1684 i gennemsnit små og bebyggelsen fik derfor et egaliseret præg. Der er muligvis foretaget en egentlig egalisering i forbindelse med udskiftningen.

Areal
265 ha heraf opdyrket 1688: 35%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1800

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke i størrelse og figur.


Bøstrup Kirke. Billede fra DIS Danmark